Kommentar. Det går galt, når politikere prøver at være noget, de ikke er.

Klaphatte

Flere folketingsmedlemmer fra Venstre fik problemer, da de jublende tog billeder af sig selv til EM-kampen mellem Danmark og Rusland i Parken.

Jakob Ellemann-Jensen smilede stort, Sofie Løhde havde landsholdstrøje på, og Mads Rørvig var iført en klaphat. På et andet billede skålede Jan E. Jørgensen til kameraet med en fadøl i plastikkrus sammen med både socialdemokrater og radikale. Det var så dansk, som det kan blive. Høj som lav, højre og venstre, alle mødes på lægterne om den samme kamp. Det kom dog hurtigt frem, at politikerne havde fået deres billetter betalt af Volkswagen som led i et »fagligt arrangement«, som socialdemokraten Jeppe Bruus efterfølgende forklarede. Folkeligheden, som de koreograferede og udstillede på sociale medier, smækkede som en fælde om benene på dem. Og sådan går det tit, når politikere fremstiller sig som noget, de ikke er.

leny
(f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.

Andre læser også