Opinion. Det er åbenbart okay at udspionere allierede, hvis man er en stat, Krasnik sympatiserer med.
Kabler mellem venner
Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er tidligere gået ind for politik, der fremmer et internationalt retssamfund. Nu har han tilsyneladende fået et nyt princip: Målet helliger midlet. I hvert fald i sagen om dansk facilitering af amerikansk spionage mod toppolitikere fra Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge (WA-leder 4/6).
Spionage er en fjendtlig handling i international politik, og det er facilitering af andres spionage også. Det er national integritetskrænkelse. Ansvarsfordelingen er vist stadig uklar mellem USA og Danmark, men ansvarsfri er vi under ingen omstændigheder. Krasnik mener imidlertid, at spionage er en udmærket ting, hvis den »er i landets interesse«, som han skriver. Det vil sige Danmarks interesse, men mon ikke russere og kinesere ville sige det samme, hvis de blev taget i det samme.
Del: