Leder. Daniel Craigs Bond er mere fascinerende, men også uhyggelig, fordi han er så blottet for det overskud, der hos forgængerne inkarnerede vores tro på vestlig kultur og civilisation.
James Bond will return?
007 spillet af Sean Connery var den første, der præsenterede sig: Ved spillebordet i Le Cercle på Ambassadeurs Club i London siger den første Bond-babe, Sylvia Trench: »Jeg beundrer Deres held, mr. ...?« Elegant, ud af mundvigen svarer han: »Bond. James Bond.« Det var første replik i Dr. No, den første Bond-film fra 1962. I den 25. film, knap 60 år senere, møder den aldrende Bond op i MI6-hovedkvarteret og genkendes ikke af portvagten, der ligegyldigt spørger: Navn? »Bond,« svarer Daniel Craig udmattet. »James Bond.«
ER Bond træt i No Time To Die, er det ikke så mærkeligt. Han var egentlig gået på pension, og verden forandrer sig så hurtigt, at ingen kan følge med. CIA er i opløsning. Chefen for MI6, den navnkundige M, har udviklet et supervåben, der var tænkt som det ultimativt humane selvforsvarsvåben, men som nu, i hænderne på en ny superskurk, er blevet en slags ebola-atombombe. Selv forbrydersyndikatet SPECTRE, der har hærget verden siden 1962, er i opløsning. De nye fjender er umulige at se, men er alligevel allevegne. Det er dystert, næsten dystopisk, et sort hul opsuger verden.
Del:
