Amerikanisering. Donald Trump lover grønlænderne en lys fremtid, men i Alaska er inuitbefolkningen splittet i deres syn på USA. Det handler især om olie og penge.
Inuitter, der elsker Trump

Der er cirka 133.000 indfødte i Alaska fordelt over mange forskellige stammer, og de udgør tilsammen 15 procent af statens befolkning. Blandt de oprindelige folk er iñupiat en af de største etniske grupper. Foto: Nathaniel Wilder, The New York Times
UTQIAGVIK, ALASKA – »Trump lytter til os,« siger Herman Ahsoak og tager en bid af en rensdyrpølse. Hele sit liv har den 61-årige hvalkaptajn boet i USAs nordligste by, Utqiagvik, som ligger knap 800 kilometer tættere på Nordpolen end Nuuk.
Ahsoak er iñupiaq og hører til den del af Alaskas oprindelige inuitbefolkning, der lever i Arktis og ufrivilligt blev en del af USA for mere end 150 år siden. I de seneste måneder har Donald Trump gentagne gange slået fast, at han nu drømmer om også at gøre de grønlandske inuitter til amerikanere – med eller mod deres vilje. Jeg er derfor rejst til Utqiagvik for at finde ud af, hvordan virkeligheden ser ud for Alaskas indfødte folk. Hvad tænker de om at være en del af USA?
Del:



