Man hører med jævne mellemrum, at vildsvinehegnet langs landegrænsen til Tyskland virker. At det forhindrer vildsvin i at bevæge sig ind i Danmark. Her har man besluttet, at der ikke må leve vildsvin, fordi de kan være bærere af den smitsomme sygdom afrikansk svinepest og dermed true den danske svineeksport.

Vildsvinet er en oprindelig hjemmehørende art i Danmark og kunne gøre godt for biodiversiteten, hvis den stak trynen i den danske natur. I stedet skal vildsvinene holdes ude, og bliver der fundet vildsvin på den danske side af grænsen, bliver de skudt.