Svar. Alex Vanopslagh mener, at jeg har misforstået både liberalismen og borgerligheden. Det lyder flot, men han ignorerer de svære spørgsmål om Danmarks opbakning til menneskerettighederne.
Hvornår og hvordan, Vanopslagh?
Hvis man havde glemt, at det er hårde tider for liberalister, er Liberal Alliances Alex Vanopslagh mand for at minde om det. I en kronik her i avisen skælder han mig ud for at have misforstået liberalismen, for at behandle konventionerne som »guddommelige åbenbaringer«, og for faktisk slet ikke at være borgerlig.
Vanopslagh følger en række andre vrede eller skuffede borgerlige stemmer. Morten Messerschmidt skrev, at jeg sidder i et arrogant elfenbenstårn og hygger mig med kulturradikale spøgelser, mens Eva Gregersen i Berlingske mener, at jeg er ude på et »lalleliberalt overdrev«.
Del:



