Analyse. Med kun ét år til det franske præsidentvalg er Macrons udsigt til genvalg dyster. Han satser på at kunne imponere internationalt.

Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes

Den amerikanske kulturkritiker H.L. Mencken konstaterede engang skarpsindigt, at »målet med praktisk politik er at holde befolkningen i konstant ængstelse (og dermed ivrig efter at blive beskyttet) ved hjælp af en serie af trolde – de fleste af dem forestillede.«

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ikke just haft behov for at opfinde trolde til at kyse gallerne, eftersom hans embedsperiode har været én lang serie af kriser: fra terrorangreb og gule veste til den globale covid-19-pandemi, som Macron ikke har opfundet, men blot håndteret middelmådigt. I skrivende stund har pandemien kostet 100.000 franskmænd livet, mens landet går ind i sin anden uge af en månedlang tredje nedlukning med spærretid og restriktioner.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også