Hægtet af

Nok figurerer danskerne i den nationale selvforståelse som et folkefærd med en konkurrencedygtig arbejdsstyrke spækket med kompetencer. Sandheden er dog en kende mere nuanceret. Omkring 600.000 mennesker i alderen fra 25 til 69 år har ingen anden uddannelse end den, de fik i folkeskolen. Det svarer til, at hver femte voksne borger i realiteten står helt uden formelle kvalifikationer.

Som bekendt befinder mange ufaglærte sig i udsatte posi­tioner. Med robotternes fremkomst og andre teknologiske landvindinger bliver der stedse mindre brug for arbejdsmanden med fejekosten på fabriksgulvet. Han er blevet efterladt på bagperronen, mens den fremadskridende automatisering, globaliseringen og knopskydningen af nye vidensarbejdspladser har taget fart. I løbet af de seneste tre årtier er den samlede beskæftigelse således vokset med mere end en kvart million personer. Men samtidig er antallet af ufaglærte job faldet med godt 400.000.

Det voldsomme økonomiske tilbageslag som følge af COVID-19 har yderligere dokumenteret, at især kriser har det med at tage de bagerste. Da finanskrisen ramte landet for tolv år siden, blev ufaglærte job ramt forholdsvis hårdere end alle andre. Den historie gentager sig nu. Siden store dele af Danmark blev lukket ned i marts, og den økonomiske chokbølge bredte sig, har borgere uden uddannelse været de helt store tabere på jobmarkedet, når fyresedlerne er delt ud. Næsten fire ud af ti nytilmeldte ledige gennem det seneste halve års tid er ufaglærte. Der er med andre ord en stor overrepræsentation af ufaglærte i de aktuelle arbejdsløshedsstatistikker.

Læs også, at den politiske intention om at lokke flere unge ind på erhvervsuddannelserne er slået fejl.

Adskillige fremskrivninger peger på, at det vil gå fra slemt til værre. Der kan forventes massiv mangel på faglært arbejdskraft, mens der vil være overskud af ufaglærte, som vil få mere end almindeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dilemmaet er bredt erkendt. For eksempel har fagbevægelsens topfolk længe plæderet for det dobbelte uddannelsesløft, hvor ufaglærte løftes til faglært niveau, og faglærte løftes til videre uddannelse.

De faglige lederes indsats for at få flere til at dygtiggøre sig har bare ikke slået rod hos de menige medlemmer med det største behov for at tilegne sig nye kvalifikationer.

I en ny analyse påviser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at det blot er én ud af 30 ufaglærte, der får en ordinær uddannelse i voksenlivet. Konkret drejer det sig om, at blandt de 24-årige til 54-årige, der var ufaglærte i 2013, havde kun 3,5 procent taget en regulær uddannelse fem år senere. Det vil især sige en erhvervsuddannelse og sekundært en hf. Det svarer til, at cirka 11.000 personer fik et uddannelsesløft.

En investering at lave en u-vending

Det er påfaldende, at så få voksne ufaglærte får et svendebrev eller en gymnasial uddannelse. For ifølge AEs analyse er der personlige gevinster at hente ved ikke at lade sig nøje med at have gået i folkeskolen. Ufaglærte ledige, der som voksne får et uddannelsesløft, har generelt en højere beskæftigelse end dem, der ikke kommer videre. De tjener også flere penge, og det gælder i særdeleshed, hvis man får papir på en uddannelse, mens man er relativt ung. Ufaglærte i sidste halvdel af 20rne og i første halvdel af 30rne, som tager en uddannelse, får således på kort tid en disponibel indkomst, der i snit er cirka 16.000 kroner højere, end hvad jævnaldrende ufaglærte får.

Ifølge chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE pointerer analysen, at der er mange gode grunde til, at voksne ufaglærte kommer med på uddannelsestoget, og at coronakrisen har åbnet et vindue.

»Det er en investering for den enkelte at foretage en U-vending og kickstarte ens arbejdsliv. Men der er bare ikke ret mange, som gør det. Der er en masse barrierer, og det er sindssygt ærgerligt. Vi ved, at en af de store barrierer for ufaglærte er, at de ikke kan se et behov for at uddanne sig, hvis de for eksempel har haft kontinuerlig beskæftigelse i 10-20 år. Nu er der imidlertid et momentum. For de brancher, som er blevet rigtig hårdt ramt, er i høj grad brancher, der beskæftiger mange ufaglærte – såsom transportsektoren, hotel- og restauration og handel. Og hvis man nu har mistet sit job eller kan se, at der ret stor risiko for at miste det, bliver behovet for at uddanne sig mere synligt,« siger hun.

Samtidig betoner Mie Dalskov Pihl, at det ikke blot lønner sig for de ufaglærte selv at tage springet til at blive faglærte, med alt hvad det medfører af større muligheder på jobmarkedet og udsigten til at tjene mere. Det vil også være en gevinst for samfundet, hvis flere ufaglærte benytter den foreliggende krise til at få en kompetencegivende uddannelse.

Læs også »Væk med de varme hænder«

»Det er paradoksalt, at der hidtil ikke er sket mere. Men vi står i en situation med udsigt til økonomisk afmatning i nogen tid. Og så er det nu, vi skal satse på, at flere bruger tiden på at tage en uddannelse, så både den enkelte, virksomhederne og Danmark er bedre rustet til at få besat de job, der vil komme på den anden side af krisen,« tilføjer Mie Dalskov Pihl.

At ufaglærtes interesse for at tage en erhvervsuddannelse er større, hvis de er arbejdsløse eller frygter at miste jobbet, har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tidligere påvist i en stor undersøgelse, hvor man gjorde sig den ulejlighed at høre næsten 900 ufaglærte. Det er ellers ikke så tit, at de selv kommer til orde. Undersøgelsen viser, at ufaglærte i job, der føler sig nogenlunde sikre på at kunne beholde arbejdet, ikke er nær så opsatte på at uddanne sig. Blandt de andre store forhindringer for at søge ind på erhvervsskolerne som ufaglært voksen er, at det tidsmæssigt er krævende, hvis man også har et arbejde at passe. Desuden virker problemerne med at finde en læreplads også afskrækkende på en del.

Den allerstørste barriere for at gå i gang med en erhvervsuddannelse er dog den beskedne indkomst, man har at leve af, hvis man sætter sig på skolebænken. De færreste føler, at de har råd til at dygtiggøre sig, når regningerne samtidig skal betales, og der måske også er børn at forsørge.

Som chefkonsulent Michael Andersen fra EVA forklarer:

»Det er jo et stort spring at tage at ændre sit liv og gå ned i indtægt i en periode. Så på kort sigt skal man ofre noget. Men det skal man holde op imod, at man som voksen ufaglært måske kan få en erhvervsuddannelse på ét år hvis man har mere end to års relevant erhvervserfaring inden for uddannelsesområdet. Og bagefter vil man stå langt stærkere.«

Væk med pisken

Som konsekvens af coronakrisen er der med virkning fra 1. august indført en ny og principielt banebrydende ordning. Det er blevet økonomisk mere attraktivt for arbejdsløse at uddanne sig end at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ufaglærte over 30 år, der er ledige, kan få 110 procent af dagpengene, hvis de tager en erhvervsuddannelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det gælder i alt 44 uddannelser; for eksempel uddannelserne til industritekniker, VVS’er, svejser, sosuhjælper og smed. Her kan ufaglærte, som kommer på skolebænken, nu få op til 21.000 kroner om måneden, hvad der er 2.000 kroner mere end den normale højeste dagpengesats. I alt er der afsat 170 millioner kroner til ordningen, som skønnes at give 3.300 nye faglærte.

»Coronakrisen er en krise, der ikke skal gå til spilde,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Han håber, at forhøjelsen af ydelsen vil give ufaglærte ledige »en aktiv tilskyndelse« til at få en erhvervsuddannelse. Samtidig fastslår han, at der er brug for andre politiske redskaber end reformerne under Løkke og Thorning: »Dengang var der dybest set en tro på, at pisk skulle få folk i gang igen,« siger Hummelgaard og tilføjer:

»Vi står med et langsigtet og strukturelt problem, som ikke er mangel på arbejdskraft, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men at vi mangler faglært og velkvalificeret arbejdskraft, der står rådighed for de rigtige job.«

Fra 3F oplyser forbundssekretær Søren Heisel, at man er i fuld gang med at vejlede de ledige medlemmer om den nye ordning:

»Nu er der en økonomisk gulerod, og jeg tror, at det kan rykke noget.«

Værd at bemærke er, at mens Venstre og Dansk Folkeparti – sammen med regeringens støttepartier – er med på det ekstraordinære løft, står de øvrige blå partier udenfor. Som De Konservatives ordfører, Birgitte Bergman, sagde om »regeringens dagpengeeksperiment« ved debatten i Folketinget:

»Jeg synes ganske enkelt ikke, det er rimeligt over for de mange mennesker, der knokler i lavtlønsjob og tjener mindre end 21.000 kr. om måneden, for slet ikke at tale om dem, der tager en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på lukrativt set langt dårligere økonomiske vilkår. Vi risikerer, at der er ledige, som alene tilmelder sig uddannelser for at hæve en større check fra det offentlige uden reelt at være motiveret til at tage en uddannelse.«