»Der har vi de tre!« siger Jyden, da vi på lang afstand får øje på de berømte vindmøller i Hvide Sande. De spinder guld. Folk i den lille by ved vestkysten kunne fyre løs i vinter, da alle andre frøs. Den ene mølle hedder Iver efter den daværende borgmester, den anden Henning efter den tidligere direktør i Feriepartner Hvide Sande og den tredje Steen efter den tidligere havnedirektør, som i øvrigt er Hennings bror.

»Undskyld mig, men det er syret,« siger Københavneren, der ikke er vant til så åbenlys helgenkåring af levende hvide mænd. På den anden side set betalte folk i Hvide Sande kun 1.810 kroner om året for at holde et standardhus varmt, mens resten af landet måtte af med 15-20.000 kroner og nogle gange mere.