Først bevæger man sig klemt inde mellem kolossale lastvogne ad retvinklede veje med lagerhaller og containere, kabler og nyudsprungne kontorbygninger. Officielt er man stadig i København, men det hele minder mig mest om Esbjerg Havns uendelige arealer. Og så pludselig skifter sceneriet, indsnævrer sig og bliver til et lille rodet, Orla Frøsnapper-agtigt samfund med smalle stræder: Fiskerihavnen på spidsen af Nordhavn.

Hvornår har jeg sidst været et sted i København uden parkeringsafgift og ens, standardiserede postkasser? Med et åbent, gratis toilet med papir og kanyleboks? Nogen har stablet en campingvogn oven på en skurvogn, den sidder vist kun fast med strips. Hvor er det usædvanligt ukontrolleret. Her er henslængte paller og dæk, punkterede trailere og fiskekuttere, vildtvoksende småtræer og knopskudte trævillaer med tagterrasser og tomatplanter.