Globale tanker. Med elefantkurven slog Branko Milanovic sit navn fast som verdens førende ulighedsforsker og eksponent for globaliseringens skyggesider. Nu er han tilbage med en ny graf, hvor konklusionen er den modsatte: Globalisering er en fest for de fattige.
God globalisering
I 2016 blev Branko Milanovic verdensberømt. Den serbiske økonom, som i dag er professor på City University of New York, havde et par år tidligere lavet en graf, som nu pludselig blev bragt på forsiden af aviser og magasiner over hele verden. Grafen ligner silhuetten af en elefant, så det blev den døbt: elefantkurven.
Grafen viser, hvem der fik mest ud af den globale vækst fra Murens fald og indtil finanskrisen i 2008. I ét klart billede opsummerer den konsekvenserne af 30 års globalisering, og mange mente også, at den forklarede Trump, Brexit og populismen: Middelklassen i Vesten var nemlig blevet globaliseringens store tabere – de havde slet ikke fået noget ud af udviklingen.
Del:

