Satellit. Frankrig er nu foran Danmark i sit vaccinationsprogram, men bruger også fortsat AstraZeneca og Johnson & Johnson, omend kun til folk over 65.

Fransk vaccinerus

Efter en rystende langsommelig start, hvor Frankrig på grund af absurd administrativ træghed kun fik vaccineret 200 ældre i løbet af den første uge i december, har Frankrig bragt sig på topti-listen over lande i EU, der har vaccineret flest borgere.

Dermed er Frankrig nu foran Danmark.

Over 25 millioner gallere har nu fået mindst første stik, og smittetallene rasler ned.

Den voldsomme vaccinationsskepsis er faldet, og over 65 procent af franskmændene agter nu at lade sig vaccinere.

Macron har god grund til at være glad - over 25 millioner gallere har nu fået mindst første stik, og smittetallene rasler ned. Thomas Samson, Scanpix POOL

Præsident Macron har gennemtvunget coronapasset og udelukker ikke at gøre vaccination obligatorisk, ligesom myndighederne også gransker muligheden for at vaccinere børn.

Nå ja, og så bruger man jo her fortsat AstraZeneca og Johnson & Johnson, omend kun til folk over 65.

Frankrig lukker dog først op for indendørsservering 9. juni, ligesom spærretiden hæves fra 21 til 23 for helt at bortfalde fra 30. juni. Sandsynligvis sker det samtidig med, at kravet om at bære maske udendørs bliver ophævet, og landet synes grebet af en sælsomt løssluppen optimisme.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også