Afmetropolisering. Vil covid-19-pandemien gøre en ende på Paris’ særstatus som Frankrigs dragende metropol og kulturelle knudepunkt? Eller er det bare eliternes skrækscenarie?

Er Paris ved at miste glansen

Den snart ét år lange nedlukning af Paris er begyndt at tære på franskmændene. Efter et kort og ubetimeligt optimistisk interludium med en reel oplukning i sommermånederne blev den franske hovedstad hurtigt lukket ned, da smittetallene begyndte at blusse igen i september.

Smittetallene synes for en stund stabiliseret på omkring 20.000 om dagen, mens dødstallet forleden rundede de 71.000. Alligevel har udgangsforbuddet nu – som i en række af de andre hårdest ramte franske byer – været afløst af en spærretid mellem 18-06, som lægger den ellers førhen så livlige metropol fuldstændig øde hver eneste aften. Men først efter at borgerne har overstået et nærmest mareridtsagtigt styrtløb mod dagligvareforretningerne, hvor folk klumper sammen i potentielle supersprederevents mellem 17 og 18, fordi de skal nå at købe ind og hente børn, inden bøderne begynder at falde. For selvom afstandskravet fortsat kun er én meter i Paris, er det umuligt at håndhæve i en af klodens tættest befolkede metropoler.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også