Rus. Bo Green Jensen fejrer Thomas Vinterbergs Oscar med en hyldest til filmkunstens store drukture. Og ser tilbage på sit eget misbrug.
Fra dybet til stjernerne og tilbage
Thomas Vinterbergs film om alkohol er anmeldt, hyldet og kommenteret, her i avisen som i andre medier. Forleden modtog den også en fornem Oscar i Los Angeles, og det er der al mulig grund til at markere. Men måske er tiden også inde til at se nærmere på emnet og genren.
For så vidt handler Druk jo ikke om druk. Eller det gør den – men på samme måde, som Moby-Dick handler om hvalfangst. Vist får man noget at vide om hvaler, men der er mere i sagen. Druk er et generationsportræt. Fire nudanske mænd er kørt fast midt i livet og vover at eksperimentere. De vil satse og se, hvad der sker. Derfor er filmens engelske titel lige så god. Another Round er både en ekstra tur og en omgang mere til alle ved baren.
Del: