DEN amerikanske forfatter William Faulkner skrev i de mest dramatiske årtier i det 20. århundrede, da modernitet og teknologi kæmpede med fortidens dæmoner. Faulkners Requiem for a Nun fra 1951 handler om en sort barnepige, der skal hænges for at have myrdet sin arbejdsgivers barn. Herfra stammer en af verdenslitteraturens mest citerede sætninger: »Fortiden er aldrig død. Den er ikke engang fortid.« Det er det mest menneskelige vilkår: Fortiden lever i hver af os, i alle samfund og alle stater. Kender man ikke fortiden, ved man ikke en døjt om nutiden.

POLITISKE begivenheder kræver, hvis man vil forstå dem, historisk viden: Hvorfor er de østeuropæiske lande EU-skeptiske, men fører an i den vestlige mobilisering mod Rusland? Hvor findes udspringet for den ukrainske selvforståelse? Hvilke fortidige skygger kæmper kansler Scholz med? Hvordan forklarer russisk kulturhistorie Putins nationale fortælling? Hvad er sammenhængen mellem den amerikanske borgerkrig og opgøret hos Republikanerne? Og hvordan definerer 100 års tyrkisk balance mellem demokrati og autokrati situationen efter jordskælvet?