Fredens havn. På et lille stykke vand mellem Holmen og Christiania i København udspiller der sig et slagsmål mellem velhavende skatteydere på den ene side og hjemløse og kunstnere på den anden side: Hvem har ret til byen, og hvordan skal den se ud?
Flydende grænser
Ti meters linedans på en mosbegroet planke, et spring op på et fladt stykke træ og dernæst rolig gang over en nogenlunde stabil tømmerflåde. Kort efter står Weekendavisens udsendte på flåden i det lille stykke vand mellem Holmen og Christiania. Esben Banke, en benet mand med læderhud og isblå øjne, byder velkommen til sin bolig: hele tre både, en avanceret sauna og et flydende drivhus i den selvbestaltede marina, Fredens Havn – »det eneste sted i København, hvor man kan gå på vandet«.
I disse uger ruller dokumentaren Slaget om Fredens Havn over skærmen på TV 2, hvor vi følger et udpluk af de omtrent 10-12 mennesker, der sammen med Esben ligger for svaj i Fredens Havn. I næste uge skal Østre Landsret vurdere, om den brogede flok af studerende, kunstnere og tidligere hjemløse skal straffes for ulovlig bosættelse.
Del:
