Det er en regnvåd fredag eftermiddag på Christiansborg Slotsplads, hvor cirka 60 mennesker er dukket op for at protestere imod krigen i Ukraine. Eller for at være præcis: »globalisternes krig i Ukraine«, som det står beskrevet på en flyer, avisens udsendte får stukket i hånden af en ung mand. Der er tale om en stedfortræderkrig, hvis reelle formål er at hvidvaske penge, forklarer han. Desværre er der ikke så mange danskere, der har gennemskuet dette, i stedet vil de sende våben til Ukraine, lyder hans beklagelse, mens en kvinde får en flyer. En mand med en multifarvet klovneparyk går forbi med et skilt, hvor der står »Stop WHO«.

Det er etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, og Weekendavisen er mødt op for at tage temperaturen på fredsbevægelsen – eller lad os bare være ærlige: for at bevidne det ligtog, den er reduceret til. At bruge et ord som »bevægelse« forekommer voldsomt ude af proportioner, når man skal beskrive fredagens arrangement. Det implicerer noget meget større og bredere, end dagens mikrobegivenhed kan leve op til.