Anmeldelse: Kommunistforfølgelsen 1941. Det er 84 år siden, politiet arresterede hundreder af kommunister, men kampen om dramaets historieskrivning slutter vist aldrig.
Evig erindringskrig

Bogens omslag. Forlag Fanefjord
Med skyldigt hensyn til fortiden blev en lille bog om behandlingen af kommunisterne under Besættelsen lanceret på selveste årsdagen for Hitlertysklands angreb på Stalins Sovjetunion i 1941.
Lokaliteten for offentliggørelsen af Kommunistforfølgelsen 1941, som bogen hedder, var også nøje udvalgt: En højtidelighed var arrangeret ved Horserødlejrens mindesmærke for de mange danske kommunister, som på tysk krav blev arresteret som følge af østfrontens åbning 22. juni i verdenskrigens andet år.
Del: