Leder. Vi støtter oprustningen, men den må ikke koste os noget. Vi har endnu ikke forstået krigens konsekvenser for vores samfund og velfærd. Det har regeringen heller ikke.

Europas voldtægt

DEN græske skabelsesmyte om Europa er selvfølgelig dramatisk, ikke heroisk: Den fønikiske kong Agenor, søn af Poseidon, fik en datter, prinsesse Europa. Hun var så smuk, og selveste Zeus besluttede sig for at »forføre eller voldtage« hende, som det hedder, egentligt samtykke var der nok ikke tale om. Forklædt som en hvid tyr gemte Zeus sig blandt kong Agenors får, mens Europa plukkede blomster; han lokkede hende op på sin ryg, styrtede afsted over havet og slængede hende på Kretas sand. På Europas voldtægt, Tizians maleri fra 1562, farer Zeus afsted, med den stakkels kvinde hængende sidelæns, kæmpende for sit liv, tøjet flænset, barmen blottet, hendes desperate familie hjælpeløse på kysten.

EUROPÆISKE historikere vil se på vor tid som endnu et kapitel i Europas historie om overgreb; overmagters voldtægt af små lande og sårbare befolkninger. Heldige er de europæere, der aldrig har oplevet død og ødelæggelse. Årene siden 1945 har været den længste periode uden åben krig siden Pax Romana for 2.000 år siden. Det føltes som fred, men krigen var kold, frosset fast af amerikanske våben, amerikanske soldater, amerikanske penge. Vi europæere gik og plukkede blomster.

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også