Opinion. Folkeretten står ikke i vejen for fremmede styrker på Bornholm.
Et papir fra gemmerne
I forlængelse af den danske regerings beslutning om at indlede forhandlinger med USA om en bilateral forsvarsaftale fandt den russiske ambassade i København en brevveksling fra 1946 frem fra gemmerne og påstod på Twitter, at Danmark er forpligtet til ikke at tillade fremmede magters tropper på Bornholm. Jeppe Kofod afviste prompte, at der foreligger en sådan aftale, og bekræftede dermed, hvad hans forgænger Niels Helveg Petersen svarede på et §20-spørgsmål i 1998. Peter Skaarup bad dengang udenrigsministeren bekræfte, at den påståede aftale »ikke længere eksisterer«. Helveg Petersen svarede utvetydigt, at den »aldrig [har] eksisteret«. I WA #08 hævder Henrik Schilder alligevel med henvisning til en række historiske værker om Bornholm under besættelsen og Den Kolde Krig, at aftalens eksistens har været almindeligt kendt i årevis.
Det interessante spørgsmål fra et rent juridisk perspektiv er, hvordan Den Internationale Domstol i Haag ville forholde sig til sagen, hvis den fik den forelagt. Rusland lægger navnlig vægt på et brev, som det danske gesandtskab i Moskva i marts 1946 sendte til daværende russiske udenrigsminister, Molotov. Heraf fremgår det (i uofficiel oversættelse), »… at Danmark vil umiddelbart være klar til at indtage øen Bornholm med egne kræfter uden udenlandske styrkers nogen som helst deltagelse, og udøve fuldt sine beføjelser på den«. Molotov bekræftede otte dage senere modtagelsen af brevet og meddelte, »at siden den danske regering har nu muligheden til at tage over øen Bornholm med sine egne tropper og etablere sin egen administration uden nogen yderligere deltagelse af udenlandske militære kræfter og administratorer …«, havde den sovjetiske regering givet ordre til tilbagetrækning af Den Røde Hær.
Del: