»Et deja-vu af 24. februar«

Vesten forsøger at kolonisere verden og først og fremmest Rusland. Målet er at overtage det store lands mange ressourcer. Midlet er at ændre russernes mentalitet og forvandle dem til slaver, der tænker og opfører sig ligesom deres vestlige herskere.

Sådan lød budskabet fra en af Vladimir Putins chefpropagandister, Margarita Simonjan, da hun for nylig optrådte i et af de mange russiske debatprogrammer, hvor man dag ud og dag ind diskuterer krigen i Ukraine.

Men som den amerikansk-ukrainske kolumnist Julia Davis bemærkede, kom Simonjan faktisk til at beskrive, hvad Rusland selv forsøger at gøre mod Ukraine. For russiske debattører og politikere diskuterer helt åbent, hvordan ukrainerne bør opdrages til at være russere, samt hvordan Rusland i fremtiden skal udnytte ukrainske råstoffer, virksomheder og hjerner.

Det har længe været tydeligt, at især den russiske topledelse har en nærmest manisk trang til at forvrænge og spejle virkeligheden ved at anklage andre for egne forbrydelser. Derfor var det ildevarslende, da Vladimir Putin søndag aften kommenterede angrebet på Krim-broen, hans prestigeprojekt, der trods protester fra Ukraine og Vesten blev indviet i 2018.

Tidligt lørdag morgen blev den 19 kilometer lange bro, der forbinder Krim med Rusland, ramt af en eksplosion tæt på den besatte ukrainske halvø. Hovedteorien på nuværende tidspunkt er, at en lastbil var fyldt med sprængstoffer. Eksplosionen var så stærk, at der gik ild i et tog på togbroen ved siden af, mens en del af vejbroen faldt ned i havet som et ydmygende billede på, hvordan det i det hele taget går Rusland i krigen mod Ukraine.

»Der er utvivlsomt tale om et terrorangreb mod kritisk vigtig civil infrastruktur i Den Russiske Føderation,« sagde Vladimir Putin søndag aften.

Dermed gentog han den anklage, som utallige russiske korrespondenter og propagandister allerede havde fremført i løbet af weekenden. I deres verden er det ikke terrorangreb, når Rusland for eksempel bomber ukrainske kraftværker, dæmninger og boligblokke.

Men det er terror, når Ukraine svarer igen ved at angribe en ulovligt bygget bro, der har en stor militær betydning, fordi den bliver brugt til at transportere russiske våben til den sydlige del af fronten.

Putins hævn

Mandag morgen mærkede ukrainerne Putins hævn for weekendens ydmygelse. I storbyerne blev de vækket af lyden fra eksplosioner og susende missiler. Ifølge Ukraine var der tale om mindst 83 krydsermissiler, ballistiske Iskander-missiler og andre slags missiler, som russerne affyrede fra jorden, havet og luften.

Flest angreb var umiddelbart rettet mod Kyiv, hvor det blandt meget andet gik ud over et kontorhøjhus, byens nok mest berømte gangbro og en populær park. I skrivende stund meldes fem mennesker omkommet og 51 såret alene i den ukrainske hovedstad, som desuden har problemer med strøm.

»Det føles som et deja-vu af 24. februar,« fortæller en af mine bekendte fra Kyiv, som henviser til krigens første dag, da ukrainerne ligeledes vågnede op til lyden af eksplosioner.

Dengang sigtede russerne mest efter militærmål som baser, lufthavne og våbenlagre. Siden er de gået over til at ramme infrastruktur og civile:

»Men vi føler ikke længere den angst, som vi følte i begyndelsen af krigen,« forsikrer Kyiv-indbyggeren.

Mange, men ikke alle har det som ham. Enkelte, som jeg har hørt fra, har ligget og grædt i deres hjem. Andre har stillet sig i de lange køer efter benzin og mad.

I storbyer som Lviv i Vestukraine og Kharkiv i Østukraine har der været meldinger om, at strømmen er gået så godt som helt. Både der, i Kyiv og andre steder gik russerne netop efter at ramme kraftværker, bekræftede Vladimir Putin mandag:

»Energi, kommandocentraler og kommunikation,« oplistede Vladimir Putin sine mål, da han holdt et videomøde med medlemmerne af Ruslands Sikkerhedsråd.

På mødet anklagede Putin igen Ukraine for at have brugt terrormetoder mod russisk infrastruktur. Ifølge diktatoren har ukrainerne forsøgt at angribe et atomkraftværk i Kursk-regionen i Rusland samt den russisk-tyrkiske gasrørledning TurkStream.

Desuden insinuerede han atter en gang, at det var USA, der stod bag sabotagen mod Nord Stream og Nord Stream 2 i Østersøen ved Bornholm. Til sidst truede Putin ukrainerne med flere gengældelsesangreb, hvis de forsøger at udføre nye »terroraktioner« på russisk territorium.

Stålfast reaktion

Det store spørgsmål er, om mandagens massive bombardementer er et varsel om, hvad der i det hele taget venter Ukraine i de kommende uger og måneder. Efter ydmygelsen på Krim-broen har Vladimir Putin nemlig endelig udnævnt en general, der skal stå i spidsen for Ruslands såkaldte militære specialoperation i nabolandet.

Diktatorens valg er faldet på Sergej Surovikin, som tidligere ledede russiske styrker i Syrien, hvor han blev kendt for sin særdeles brutale luftkampagne. I flere internationale og russiske medier bliver han omtalt som General Armageddon. I modsætning til vestlige journalister fryder russerne sig over Surovikins øgenavn:

»Surovikin er en legendarisk personlighed. Han er født til trofast at tjene moderlandet,« lyder kommentaren fra Jevgenij Prigozjin, der som leder af den privat Wagner-hær efterhånden kan betegnes som en slags skyggeminister.

Jo længere krigen går, og jo værre den går for Rusland, desto mere satser Vladimir Putin på rædselsfulde typer som Surovikin, Prigozjin og Tjetjeniens grusomme præsident, Ramzan Kadyrov. Efter syv og en halv måned er denne udvikling og situationens alvor endelig begyndt at gå op for flere vestlige lande.

Mandag oplyste Tyskland, at landet vil fremskynde leveringen af sit avancerede luftværnssystem IRIS-T til Ukraine. Tjekkiet opfordrede NATO-landene til at droppe alt, hvad der må være af begrænsninger i forhold til våbenleverancer til ukrainske styrker. Og USA anbefalede atter alle sine borgere at forlade Ukraine omgående.

»Vi har at gøre med terrorister,« fastslog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der som sædvanlig henvendte sig til det ukrainske folk udenfor sit arbejdskontor i centrum af Kyiv. Dermed afviste han russisk misinformation om, at han skulle være flygtet vestpå.

»De vil gerne skabe panik og kaos. De vil gerne ødelægge vores energisystem. De er håbløse,« sagde en tydeligvis påvirket, men som altid stålfast Zelenskyj.

»Fjenden ønsker, at vi bliver bange. At folk begynder at løbe væk. Men vi kan kun løbe fremad – og vi demonstrerer det på slagmarken. Det vil vi blive ved med.«