Kommentar. Den sparsomme opbakning til læreres ytringsfrihed er et ægte tegn på privilegieblindhed.
En ubekvem sag
Det var tankevækkende at befinde sig på Kongens Nytorv den forgangne lørdag, da etårsdagen for mordet på den franske historielærer Samuel Paty blev markeret foran den franske ambassade. Forsamlingen, der partipolitisk spændte fra SF’s formand til medlemmer af Dansk Folkeparti, talte i alt knap 200 mennesker. Det er lige så mange, som ifølge Moscow Times forsamledes ved begravelsen af Patys morder, den tjetjenske islamist Abdoullakh Anzorov. Til sammenligning kunne bevægelsen Black Lives Matter i juni 2020 tromme 15.000 mennesker sammen i København til demonstration mod racisme i anledning af politidrabet på amerikanske George Floyd.
Hvorfor nu denne sammenstilling? Fordi den iøjnefaldende forskel i interessen for tilfældene Paty og Floyd er sigende for tidens tænkemåde. Og den bør vække til seriøs selvransagelse.
Del: