En halvtræt ånd

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det er lidt over et år siden, at Troels Lund Poulsen serverede klassisk julefrokost fra Skoemagerkroen ved Kirke Såby for sine tidligere ærkefjender fra den socialdemokratiske partitop. Frokosten i Lund Poulsens hjem i Bukkerup blev en central del af fortællingen om den såkaldte Marienborgånd, der blev bindemidlet i SVM-regeringen.

Ånden sørgede for fordragelighed mellem gamle modstandere og sikrede, at store politiske beslutninger, som tidligere sandede til i ørkesløs politisk proces, kunne gennemføres.

Siden er en del sket, afskaffelse af store bededag, uddannelsesreform, forsvarsforlig, lønstigning til udvalgte offentligt ansatte og ikke helt ubetydelige skattelettelser eksempelvis. Den todelte opposition har stadig svært ved at finde en vej og ender i de fleste tilfælde med at flokkes om de krummer, der drysser fra flertalsregeringens bord. Kun vælgerne er ikke så begejstrede. Henved 20 mandater ville regeringen tabe, hvis der var valg i morgen, men uden at noget synligt bæredygtigt alternativ ville opstå.

Men ånden, hvordan har den det så? I weekenden var der en mindre kontrovers i kølvandet på et svensk forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen. Det kunne Moderaternes undervisnings- og trivselsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, godt tænke sig kopieret, men det var den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, ikke enig i. Det bør de enkelte skoler selv finde ud af, mente han. Og siden måtte Lund-Nielsen præcisere, at synspunktet var hans eget. Ej heller Moderaterne er tilhængere af totalforbud.

Det er en lille sag, men trods alt et symptom på, at ånden fra Marienborg ikke helt har kvalt forskellighederne mellem de tre partier – og især ikke har taget livet af partiernes behov for selvstændig profilering.

Det begyndte ret hurtigt efter regeringsdannelsen med, at menige socialdemokratiske folketingsmedlemmer anonymt besværede sig over at skulle sidde pænt på stolene, mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende ukoordineret mente alt om alt.

Senest er det især Venstre, det mest nødlidende af de tre nødlidende regeringspartier, der har søgt at kæmpe sig ud af skyggen. Eksempelvis har man ladet sive, at det krævede betydelig kampkraft at få gennemført en undersøgelse af sagskomplekset omkring Forsvarets Efterretningstjeneste. En af sagens hovedpersoner, Claus Hjort Frederiksen, fortalte under Venstres landsmøde i november, at Troels Lund Poulsen ligefrem havde sat regeringsdeltagelsen på spil.

Det sidste har ikke ganske kunnet verificeres, men det er åbenlyst, at Venstre har behov for at markere, at man ikke endnu en gang har reddet Mette Frederiksen fra en belastende sag.

Heller ikke den sag er i sig selv nok til at konstatere, at ånden fra Marienborg er kravlet hverken helt eller halvt tilbage i flasken. Men den synes på den anden side heller ikke at være helt så livskraftig, som den eksempelvis var, da to centrale ministre, Morten Bødskov og Troels Lund Poulsen, i marts her i avisen fortalte om tilblivelsen af alliancen. På det tidspunkt havde kærligheden nærmest ingen øvre grænse. Sådan er det ikke helt længere, og det billede vil givet blive endnu tydeligere i løbet af foråret.

Det er især Venstre, der får behov for at fremstå med en tydeligere selvstændig profil. Læser man meningsmålingerne, er billedet mindre dystert for de to andre partier i regeringen trods notabel tilbagegang. Meget tyder nemlig på, at et valg enten ender med, at Socialdemokratiet kan genetablere den gamle røde blok, eller at Moderaterne sidder med de afgørende mandater på midten. Hvor Venstre vil blive efterladt, er til gengæld mere uklart.

Derfor kan man utvivlsomt se frem til et forår, hvor Venstre vil forsøge at markere sig mere selvstændigt, givet til betydelig irritation for ikke mindst socialdemokraterne.

Analysen er, at det skal være mere synligt, at der er et borgerligt parti i regeringen. Det vil givet betyde, at Venstre i højere grad vil markere sig på områder som eksempelvis rets- og udlændingepolitik samt søge at markere sig klassisk blåt i den økonomiske politik.

Om det kan lade sig gøre i stue med socialdemokrater, der også har behov for et bedre forhold til vælgerkorpset, vil blive afgørende for, om Marienborgånden stadig er ude i fri luft, når vi når sommerferien. Inden da vil der formentlig komme en regeringsrokade, hvor Venstres politiske prioriteringer vil afspejle sig i et krav om mere slagkraftige ministerposter end dem, Jakob Ellemann-Jensen for et år siden forhandlede sig til.

Det slag kan godt blive en prøvelse for den berømte ånd, og det er måske værd at erindre, hvad der egentlig skete i brødrene Grimms eventyr, da manden første gang lukkede ånden ud af flasken:

»Ved du, hvad du får til løn, fordi du har ladet mig komme ud?« råbte ånden med sin skrækkelige stemme.

»Hvordan skulle jeg dog vide det,« sagde manden, ikke en smule bange. 

»Så skal jeg sige dig det,« råbte ånden, »jeg vrider halsen om på dig.«