Forskningsdebatten har kørt på de høje nagler de seneste par uger. Ét af de emner, der har været oppe at vende, drejer sig om pression og hetzagtig debat over for forskere, især på de sociale medier. I en protestskrivelse, der er signeret af mere end 3.000 forskere, kan man læse, at flere forskere selvcensurerer sig og trækker sig fra formidling og debat af frygt for shitstorme og trusler. I værste tilfælde har sygemelding været nødvendig.

Det billede kan jeg desværre godt genkende. Også selvom jeg hverken har selvcensureret, nedlagt min formidling eller er blevet syg.