Strømførende. Politikerne er i forhandlingernes slutfase klar til at lempe på miljøkravene og naturbeskyttelsen for at få flere vindmøller og solceller. Grøn omstilling sætter de grønne organisationer under pres.

Det gode mod det gode

Det haster med den grønne omstilling, siger alle, men i virkeligheden er tempoet på opsætning af nye vindmøller gået voldsomt ned. I år er der foreløbig kun opstillet fire nye vindmøller i Danmark, og for tiden bliver der faktisk skrottet flere gamle møller, end der bliver sat nye op.

Udviklingen harmonerer mildt sagt ikke med den bredt politisk forankrede ambition om at øge den samlede årlige elproduktion fra sol og vind på land fra 12 til 50 milliarder kilowatt timer frem mod 2030. Det svarer til strøm nok til 11 millioner husstande og vil gøre Danmark til nettoeksportør af grøn strøm.

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.
dorg
er journalist og skriver om samfund og politik. Henrik blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet på Aktuelt og Jyllands-Posten. Han har udgivet Skandalen om Nordisk Fjer (medforf.) og Mens natten bli´r til dag.