Muslimsk. Nu forbydes fætter-kusine-ægteskaber. Er det symbolpolitik, eller presses nutidens minoritetsunge ind i kærlighedsløse forhold med en beslægtet partner?
Det bliver ikke i familien
Vil man vide noget om fætter-kusine-ægteskaber, er Deniz Serinci et godt sted at begynde. Den 40-årige journalist, forfatter og tolk for myndighederne har et vidtforgrenet netværk i det kurdiske miljø i Danmark, og han er selv produktet af et fætter-kusine-ægteskab. Forældrene, som indvandrede fra Tyrkiet, var fætter og kusine, inden de blev forenet i et ægteskab, som ifølge Deniz Serinci var »decideret tvunget«.
Konsekvenserne af at tilhøre en familie, hvor forældrene er biologisk beslægtede, har han ikke meget godt at berette om. Det er ingen hemmelighed, at børnene har en højere risiko for at blive ramt af medfødte sygdomme og handicap. Deniz Serinci og hans søster er begge hørehæmmede. Ørelægen mener, at det formentlig netop skyldes, at de er resultatet af et fætter-kusine-ægteskab.
Del:



