VESTEUROPAS storbyer er siden 7. oktober 2023 blevet skueplads for en slags mental magtovertagelse. Det stod senest klart under urolighederne i Amsterdam, hvor israelske fodboldtilhængere måtte lægge krop til en velorkestreret bersærkergang. Det debatteres, i hvor høj grad de israelske tilhængere selv indbød til voldsorgiet. Klart er det, at man på sociale medier inden kampen, hvorfra muslimske indvandrere i Holland indkaldte til stormløb, ikke foretog en finere distinktion mellem israelere og jøder: Her brugtes ordet Jodenjacht, jødejagt. Ikke et smædeord, vi havde forestillet os igen skulle runge gennem gaderne.

JØDER har også i andre vesteuropæiske storbyer mærket en stadig større frygt for at bære davidsstjernen om halsen eller kalot på hovedet. I København hænger ingen israelske flag ud ad vinduet, hvis de har deres liv og førlighed kær, mens palæstinensiske flag uforstyrret er at se overalt. Keffiyeh-tørklædet har dannet mode. Det er blevet normalt at se demonstrationer gennem hovedstadens gader med krav om Israels udslettelse. På RUC hyldes Hamas’ dræbte leder Yahya Sinwar på muren; manden bag massemordet. Jødiske institutioner gemmes bag et tykt lag betjente. Globaliseret intifada er i sandhed blevet global.