Leder. Urolighederne i Amsterdam viser, at jøder i vesteuropæiske storbyer ikke længere kan leve frit. Er det for sent at gøre noget ved?
Det åbne samfunds fjender
VESTEUROPAS storbyer er siden 7. oktober 2023 blevet skueplads for en slags mental magtovertagelse. Det stod senest klart under urolighederne i Amsterdam, hvor israelske fodboldtilhængere måtte lægge krop til en velorkestreret bersærkergang. Det debatteres, i hvor høj grad de israelske tilhængere selv indbød til voldsorgiet. Klart er det, at man på sociale medier inden kampen, hvorfra muslimske indvandrere i Holland indkaldte til stormløb, ikke foretog en finere distinktion mellem israelere og jøder: Her brugtes ordet Jodenjacht, jødejagt. Ikke et smædeord, vi havde forestillet os igen skulle runge gennem gaderne.
JØDER har også i andre vesteuropæiske storbyer mærket en stadig større frygt for at bære davidsstjernen om halsen eller kalot på hovedet. I København hænger ingen israelske flag ud ad vinduet, hvis de har deres liv og førlighed kær, mens palæstinensiske flag uforstyrret er at se overalt. Keffiyeh-tørklædet har dannet mode. Det er blevet normalt at se demonstrationer gennem hovedstadens gader med krav om Israels udslettelse. På RUC hyldes Hamas’ dræbte leder Yahya Sinwar på muren; manden bag massemordet. Jødiske institutioner gemmes bag et tykt lag betjente. Globaliseret intifada er i sandhed blevet global.
Del: