Spekulation. I 2017 kunne alle blive rige på at handle med bitcoins og andre kryptovalutaer, men nu falder kurserne drastisk. Er eventyret ved vejs ende?
Den store kryptofeber
Hvis 2017 skulle have et navn, kunne det være Det Store Bitcoin År. Det var året, hvor de færreste i begyndelsen havde hørt om »det der bitcoins« endnu, men hvor alle til sidst kendte en nevø eller kusine, en nabo eller bekendt med tusindvis eller ligefrem millioner af kroner i deres digitale tegnebog. Da året begyndte, kostede en bitcoin 900 dollar. I midten af december, da kursen toppede, kunne man sælge den igen for knap 20.000 dollar – eller 120.000 kroner. Det var et afkast på mere end 2000 procent på bare ét år. Noget, der kunne give selv den mest garvede børsspekulant fråde om munden.
Den voldsomt stigende kurs medførte en voldsom søgeaktivitet på Google. »Bitcoin« blev et af årets mest populære søgeord. Guldfeberen spredte sig. Og hvor det før var ideologiske libertarianere og teknologinørder, der købte produktet, begyndte flere og flere helt almindelige mennesker – inklusive os selv, som vi vender tilbage til – at kaste sig ud i investeringer i bitcoins og andre digitale valutaer. Bitcoins blev så mainstream i 2017, at skøjtehallen i Hørsholm skiftede navn til Bitcoin Arena og malede et stort bitcoinlogo lige midt på isen. I 2017 blev bitcoins bogstavelig talt allemandseje.

