ET klart mål med Israels krig mod Hamas har været at smadre terrorbevægelsen og fjerne den fra magten i Gaza. Krigen adskiller sig på den måde fra alle andre israelsk-arabiske krige siden 1948. Ingen af dem havde som mål at få fjernet modparten fra magten. Men nu, hvor Israel og Hamas indgår våbenhvile og aftale om udveksling af fanger, må man konstatere, at den israelske regering har sejret: Hamas er så svækket, at man har droppet de mest markante krav, og det er ikke sandsynligt, at bevægelsen kan genindtage sin position, uden at Israel straks fortsætter krigen. At Hamas har tabt så eftertrykkeligt, er virkelig markant.

NEDERLAG og tab er palæstinenserne vant til, men Gazakrigen 2023-25 kan umuligt forvandles til en slags sejr i den palæstinensiske selvfortælling. Formålet med terrorangrebet var ikke bare at slå tusindvis af civile ihjel, ambitionen var at samle alle fjender af den zionistiske besættelsesmagt og antænde en ildebrand, der ville fortære jøderne. Den alliance ligger lige så meget i ruiner som Gazastribens boligblokke: Israel har været i stand til at genrejse sin status som regional supermagt. Heller ikke det lykkedes ved krigen i 1973, knap nok efter sejren i 1967.