DEBATTEN ER I gang igen: Var de danske myndigheders internering af kommunister under Besættelsen grundlovsbrud og en af samarbejdspolitikkens skyggesider? Eller er det tværtimod sådan, at interneringen af kommunisterne, så kontroversiel og normoverskridende den end var og er, betød, at langt flere danske kommunister overlevede, end det ellers ville have været tilfældet?

Kravet fra mange efterkommere af de berørte er at »få anerkendt deres historie«. Deraf også ønsket om en mindetavle i Folketinget – og ubetinget en, der for første gang anerkender, at kommunistloven udgjorde et grundlovsbrud, med tilbagevirkende kraft så at sige – ligesom loven selv. Men historien er både kendt og anerkendt. Problemet for efterkommerne er snarere, at den ikke er så entydig, som nogle gerne vil gøre den.