Mordgåde. De lande, der ikke vender hver en sten, når deres statsleder myrdes, er bananrepublikker, mener journalist og forfatter Lars Borgnäs. Han har ingen tiltro til det svenske politis udpegning af den såkaldte »Skandiamand«, som Olof Palmes morder.
Den lette løsning
Efter 34 års efterforskning lukkede det svenske politi sidste onsdag sagen om mordet på statsminister Olof Palme, der blev skudt i krydset mellem Sveavägen og Tunnelgatan i det centrale Stockholm en kold februaraften i 1986 på vej hjem fra biografen med sin kone. Dermed blev et endeligt punktum sat i en af Nordens største mordgåder, der kun har branden på Scandinavian Star i 1990 som nærmeste konkurrent.
Eller gjorde det? Skuffelsen har været udbredt blandt Palmekendere, og pressemødet har ikke givet den forventede forløsning. Ingen nye beviser blev fremlagt, mens man i stedet udpegede en gammel kending, den såkaldte »Skandiamand«, Stig Engström, som den sandsynlige gerningsmand. Engström, der var 52 år gammel i 1986 og arbejdede som grafiker i den for mordscenen nærliggende Skandiabygning (deraf hans tilnavn), døde af en overdosis for 20 år siden og kan således ikke retsforfølges.
Del:

