Var svenske efterretningsfolk meddelagtige i mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986? Og hvorfor drev efterretningstjenesten Säpo bevidst efterforskningen i en helt forkert retning i det første år efter drabet? Det har i årtier været spørgsmål, der har rumsteret blandt journalister, private efterforskere og såkaldte Palme-kendere – entusiaster med interesse for det uopklarede mord. Nu viser et hidtil ukendt og højst opsigtsvækkende dokument, at det er spørgsmål, som Palmegruppen (den enhed hos det svenske politi, som har efterforsket statsministermordet) også har stillet sig selv og forsøgt at finde svar på.

Dokumentet, der er en sammenfatning på 26 sider, er skrevet i foråret 2020 af efterforsker Jonas Englund fra Palmegruppen. Det bærer titlen »Sammanställing om eventuell international motivbild til mordet på Olof Palme«, og det er netop blevet offentliggjort med hjælp fra en aktindsigt i Palmegruppens arkiv. Dette arkiv blev gjort åbent for aktindsigt, da efterforskningen lukkede i juni 2020. Dokumentet er for nylig blevet offentliggjort i en stærkt censureret version, der dog gør det muligt at stykke en række afgørende nye oplysninger sammen.