Den faktisk eksisterende socialisme« er en vending, der blev brugt meget under Den Kolde Krig. Det var Vestens antikommunistiske vaccine, som skulle latterliggøre alle, der legede med tanker, der smagte af kommunisme eller socialisme. Med den i hånden kunne man gøre socialistiske målsætninger om at bruge staten til at skabe et mere lige og retfærdigt samfund til sværmeriske utopier uden reel gang på jord: Var man glad for kommunisme, var man ikke rigtig klog. Se bare på, hvor galt kommunismen var gået i virkelighedens Sovjetunionen.

Med begrebet »den faktisk eksisterende liberalisme« vil den amerikanske og erklæret venstreorienterede historiker Alexander Zevin give det liberale Vesten igen af samme skuffe.