Sara Omar vandt. Igen. Den 17. april gav Retten på Frederiksberg hende medhold i at, at Omar Marzouk og Manyar Parwani ikke må offentliggøre flere hundrede timers film- og lydoptagelser med hende. Et midlertidigt forbud var allerede nedlagt af retssystemet i to instanser.

De pågældende optagelser er lavet af filmskaber Manyar Parwani med henblik på at udgive en dokumentarfilm om Sara Omar. Et projekt påbegyndt kort tid efter, hun udgav sin første bog i 2017, og afsluttet i 2019 uden en færdig eller bare halvt færdig film. Siden, og – skulle det vise sig undervejs – er det for alle parter blevet en på det personlige plan både destruktiv og uklædelig affære. Et retslokale er ikke et godt sted at lufte det beskidte vasketøj. Men for Sara Omar var der ingen vej udenom.