Mørke er ikke længere så slemt, jeg er begyndt at svælge i det med vilje. Om morgenen tænder jeg ét stearinlys i køkkenet, holder mig fra den skarpe kniv og famler lidt rundt. Til gengæld kan jeg bedre se, hvad der foregår udenfor. Svagt dagslys afslører langsomt granerne, visne blade på jorden og nøgne løvtræer hele vejen rundt. I dag er vindstille, alt er gennemvædet. Der ser stendødt ud.

Hvor er alle de andre?