Dansk socialisme

Den energiske Pelle Dragsted har i bogen Nordisk socialisme slået pragmatiske toner an, når det gælder skabelsen af et mere socialistisk samfund. Han peger på, at der i Danmark er en tradition for, hvad han betegner som demokratisk ejerskab til virksomhederne. Han tænker ikke bare på nationaliserede og kommunale selskaber, men også andels-, forenings- og fondsejede virksomheder. De er utallige i form af landbrugets andelsselskaber, COOP, de almene boligselskaber og ikke mindst i forsyningssektoren (el, gas, vandforsyning og spildevand, affald og forbrænding).

Dragsteds logik er, at forsyningsvirksomheder drevet af kommunerne eller i forbrugereje ikke er underlagt kapitalistisk kontrol. De skal ikke levere et overskud til profithungrende investorer i internationale kapitalfonde, men koncentrerer sig om at forsyne deres ejere og – i Dragsteds perspektiv – om at skabe trygge arbejdspladser for deres medarbejdere. Det er næppe en tilfældighed, at Dragsted tager fat i forsyningsvirksomhederne, for han bidrog i høj grad til, at Radius, Ørsteds netvirksomhed, ikke blev solgt til private investorer, men til den sjællandske forsyningsvirksomhed SEAS-NVE. Den skulle bevares på danske forbrugerhænder, var argumentet, som et flertal købte.