Identitetspolitik. Henrik Dahl leverer en tiltrængt, men doven analyse af identitetspolitikkens fremmarch fra USA til danske universiteter.
Dahls sorte skole
Henrik Dahl, sociolog og folketingsmedlem for Liberal Alliance, har begået en velskrevet bog om identitetspolitik. Omend klodset betitlet, består Den sociale konstruktion af uvirkeligheden – Forurettelse og anti-liberalisme i det 21. århundrede af seks interessante, medrivende kapitler. Alle kredser de om konstateringen: Moderne identitetspolitik er skadelig for landets akademiske institutioner, for oplysningen og i sidste ende for demokratiet. Der er tale om en konstatering, ikke et spørgsmål, for argumentationen over de 200 sider er præget af den Henriks Dahlske skråsikkerhed.
Han definerer identitetspolitik som »politik, der har som sit hovedformål at opnå anerkendelse«, og som altså står i modsætning til politik, der har til hovedformål at opnå økonomiske fordele eller udøve magt over statens institutioner. Klogt af Dahl skriver han indledningsvist, at identitetspolitik ikke begrænser sig til venstrefløjen, for konservative kan også. Dog er det kun denne »moderne anti-liberale identitetspolitik«, han beskæftiger sig med. Den politik, som handler om »anerkendelse af interessegrupper (...) Kvinder. Sorte. LGBT+-personer. Tykke« – og som i USA og navnlig på universiteterne er ved at blive omdannet til »lovgivning og muligvis til omfattende reformer af fx politiet«.
Del:
