Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Godeftermiddag, kære læser

Da Mette Frederiksen i 2022 dannede en regering hen over midten, lød begrundelsen, at vi levede i krisetider, der krævede folkevalgte, som turde træffe de svære beslutninger. Velfærdens langsigtede finansiering var under pres, og arbejdsudbuddet måtte øges. Det var faktisk så akut, at vi straks måtte fjerne store bededag.

Siden da har man igen og igen opdaget, at de offentlige finanser har det bedre end forventet. Det er nærmest væltet ud med nye milliarder, hver gang man i Finansministeriet har set nærmere på, hvad der gemmer sig i råderummet. I dag har regeringen præsenteret sit finanslovsforslag – det sidste på denne side af både kommunalvalget, men også valget til Folketinget, der senest skal finde sted til næste efterår. I den forbindelse har de også offentliggjort en økonomisk redegørelse, der tager temperaturen på dansk økonomi.

Lad os tage et kig på begge dele.

1. Lyse tider

Økonomiminister Stephanie Lose (V) kunne på et pressemøde her til morgen fortælle, at inflationen ikke er ved at stikke af, selvom det kan virke sådan, når man er ude at købe ind til aftensmad. Den ser faktisk ud til at holde sig under eller lige omkring de magiske to procent. Lønnen vil til gengæld stige med over tre procent, så alt i alt forventes danskernes købekraft at blive øget i år.

De store usikkerheder på verdensmarkedet, som præsident Donald Trump har skabt med sin kaotiske toldsatspolitik, virker ikke til at ryste dansk økonomi ud af kurs. Tværtimod regner man nu med, at der i 2026 vil være en vækst i økonomien på 2,1 procent, hvilket er 0,7 procent højere, end man forventede for et halvt år siden. Væksten sidste år viser sig dog nu at have været på 1,4 procent, hvilket er lidt lavere end tidligere anslået.

2. En gavebod

Med overskriften »det skal være billigere at være dansker« bærer regeringens finanslovsforslag tydeligt præg af, at det både ser lyst ud i dansk økonomi, og at der er valg i sigte. Der venter en række bemærkelsesværdige lettelser på afgifter. Moms fjernes på bøger, hvilket giver i omegnen af 330 millioner kroner tilbage til enten forbrugerne eller forlagene. Derudover fjernes der også afgifter på slik, chokolade og kaffe, hvilket vil koste statskassen cirka 2,4 milliarder kroner om året.

Derudover skal daginstitutioner gøres billigere, og der skal være flere pædagoger. I dag kan kommunerne kræve en egenbetaling på op til 25 procent af udgifterne til en institution. Det vil man sænke til maksimalt 21,3 procent, hvilket ventes at give den enkelte børnefamilie en årlig besparelse på omkring 3.200 kroner.

Og så er der elafgiften, der sænkes markant. I dag skal man betale 72,7 øre pr. kilowatt-time, men fra næste år vil det blot være på 0,8 øre pr. kilowatt-time, hvilket er EUs minimumsgrænse. Det er en massiv lettelse, der ventes at give cirka syv milliarder kroner tilbage til danskerne. Derudover skal der som ventet investeres mere i Forsvaret, der får et løft på ti milliarder kroner næste år. 

Alt i alt lidt af en gavebod, der tilsyneladende kan lade sig gøre uden de store vanskeligheder, da vi vælter os i penge.

3. Corydon i Gaza-problemer

Engang havde vi en finansminister, der hed Bjarne Corydon. Nu er han netop tiltrådt som generaldirektør i DR. Og for en uge siden traf han sin første store beslutning. Han hyrede konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) til at levere analyser, der skulle hjælpe ham med at forme DRs fremtid. Det er åbenbart ikke noget, man selv kan analysere sig frem til ude i DR Byen.

Men nu har Bjarne Corydon allerede måttet trække i land og annullere samarbejdet med BCG. Det skyldes, at de også har arbejdet for Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der uddeler nødhjælp i Gaza uden om FN-systemet. GHF har haft store problemer med at få nødhjælp frem og er blevet kritiseret for at have medvirket til, at der er opstået sult i området.

Den konkrete årsag til, at Corydon dropper samarbejdet, er hensynet til DRs korrespondenter i Mellemøsten, som kan udsættes for fare, hvis de sættes i forbindelse med BCG. Det er i hvert fald vurderingen fra DRs sikkerhedsrådgivningsfirma Guardian.

Det er en noget kluntet start for den nye generaldirektør, der altså er blevet rådgivet af et rådgivningsfirma om ikke at arbejde sammen med et andet rådgivningsfirma. Man må håbe, at han kan holde styr på al den rådgivning.

Tak for at læse med og god weekend!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes