Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag, kære læser

Ugens helt store historie er naturligvis den opsigtsvækkende og stærkt bekymrende droneaktivitet over Københavns Lufthavn, der mandag aften lammede flytrafikken i fire timer. »Anslaget«, som det er blevet kaldt af statsminister Mette Frederiksen, har affødt udbredte bekymringer om Danmarks evne til at forsvare sig selv i tilfælde af russisk hybridkrig.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag episoden. Myndighederne har ikke oplyst, hvem de mistænker, men der er ingen tvivl om, hvem de fleste observatører tror er den mest oplagte kandidat. Det er trods alt kun lidt over tre uger siden, at russiske droner krænkede polsk luftrum.

1. Anslagets karakter

Hvor kom de fra? Selvom det teknisk set er muligt at flyve droner direkte fra Kaliningrad til Amager, så er det ifølge sikkerhedspolitisk analytiker Jacob Kaarsbo mere sandsynligt, at de er lettet fra et skib i Øresund. Her har TV 2s Peter Møller bemærket det russiske fragtskib Astrol 1. Søndag aften bremsede det op i Kattegat øst for Anholt og sejlede herefter zigzag mod Øresund, som det passerede igennem mandag eftermiddag. Ingeniøren kunne i går fortælle, at »tyske og britiske enheder fulgte mindst to skibe med tråde til Rusland«. Den russiske ambassadør i Danmark har dog afvist, at Rusland har haft noget at gøre med hændelsen, men det ville han jo nok have sagt uanset hvad.

Måden, de danske myndigheder håndterede »anslaget« på, har fået hård kritik. Ifølge den tidligere brigadegeneral Ole Kværnø har det udstillet en alvorlig sårbarhed i det danske beredskab. »Det her demonstrerer med al ønsket tydelighed, at vi helt åbenlyst ikke havde midlerne til at fjerne de droner på en sikker måde,« siger han til Politiken. Ifølge Kværnø viser håndteringen, at det danske beredskab mangler »ikke-kinetiske kapaciteter«, hvilket kan oversættes til metoder, hvorpå man kan nedbringe droner uden at skyde dem.

Redaktør på forsvarsmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen har til TV 2 kaldt det danske beredskab »lallende amatører«. Det er hårde ord, der meget vel kan være sande, men det skal dog for en god ordens skyld siges, at vi ikke ved med sikkerhed, om man af operative hensyn valgte ikke at nedbringe dronerne. På nuværende tidspunkt har vi intet indblik i, hvorfor de fik lov at flyve væk fra lufthavnen uhindret. Om det skyldes et bevidst, taktisk valg eller manglende evner, er i skrivende stund gætværk.

2. Endnu en kovending fra Trump

Meget apropos oplevede Ukraine i nat et massivt russisk droneangreb på byen Kharkiv, der medførte i alt 17 eksplosioner. Samtidig har Donald Trump været ude i endnu en kovending i forhold til Ukrainekrigen. I går aftes dansk tid lød det pludselig fra den amerikanske præsident på Truth Social: »Jeg tror, ​​at Ukraine, med støtte fra Den Europæiske Union, er i stand til at kæmpe og VINDE hele Ukraine tilbage i sin oprindelige form.« Han kaldte desuden Rusland for en »papirtiger«.

Mange opfatter dette som et markant skifte fra Trump. Flere analytikere beskriver det som et endeligt opgør med Vladimir Putin. »Donald Trump er blevet træt af Putin for good – det er i hvert fald det klareste udtryk i øjeblikket. Med det opslag, han har lavet på Truth Social, må man sige, at der ikke hersker nogen tvivl,« lyder analysen fra Berlingskes Kristian Mouritzen. De nye toner beskrives også som en stor sejr for Volodymyr Zelenskyj, der netop har haft et møde med Trump.

Det er naturligvis herlige nyheder for Ukraine og dets allierede, men der er også gode grunde til at være en smule afventende med at fejre den nye kurs. Trump har konstant svinget i pendul mellem at lægge afstand til Ukraine og erklære sin fulde støtte til landet. Han har også tidligere hånet både Putin og Rusland, blot for kort efter at vise Kreml sin imødekommenhed. The Washington Post lavede i sidste måned en tidslinje over Trumps mange forvirrende kursskift i forhold til Ukrainekrigen. En forsigtig optimisme krydret med lidt skepsis er nok at anbefale.

3. Spangs fyring fra DR

Ellers er dagens store og noget mere kulørte nyhed, at komikeren Jonatan Spang er blevet fyret fra DR efter en anklage om overgreb og grooming af en 15-pige. Episoden fandt sted for 16 år siden, i 2009, da Spang var 31 år gammel. Den i dag 32-årige kvinde kontaktede tidligere på året DRs hr-afdeling med anklagerne. Selvom Spang siger, at han ikke genkender kvindens udlægning af sagen, erkender han, at han »burde have handlet mere ansvarligt og aldrig indledt en relation med så ungt et menneske«. Han har også givet kvinden en undskyldning.

Allerede i går kom det frem, at Spang ikke skulle fortsætte som vært på det populære satiremagasin Tæt på sandheden. Der var dog ingen officiel begrundelse. Ifølge Berlingske kom meldingen, efter at avisen havde forelagt sagen for DR. Det afføder en tanke: Besluttede DR først at opsige samarbejdet med Spang, da de var klar over, at historien om det påståede overgreb var på vej i pressen? Det kunne lyde sådan.

Indtil videre har Spang meldt ud, at han for en periode trækker sig fra offentligheden. Tiden må vise, om sagen får yderligere konsekvenser for hans karriere. Umiddelbart taler det til hans fordel, at episoden ligger så mange år tilbage. Mange vil formentlig anse det for noget, der tilhører den fjerne fortid. På den anden side indeholder artiklen nogle temmelig grafiske detaljer, der – såfremt de er sande – ligner et alvorligt seksuelt overgreb. Hvis der træder flere kvinder frem med lignende historier i de kommende uger, tegner det ikke godt for Spang.

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren Villemoes