Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

God eftermiddag, kære læser

Al den tumult på finansmarkederne, som Donald Trump har skabt helt på egen hånd, fik næsten en til at glemme, at der også er en krig i Ukraine. En krig, han havde lovet at fikse på én dag. Nu er den tilbage på dagsordenen.

Det skyldes, at der i dag skulle være et møde i London om en mulig våbenhvile med udenrigsministre fra USA, Ukraine, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

1. Trumps fredsudspil

Mødet er dog allerede kommet skidt fra start. Da det amerikanske udenrigsministerium i denne uge meddelte, at udenrigsminister Marco Rubio ikke deltager, har de europæiske lande valgt, at de heller ikke sender deres. Siden er det blevet reduceret til et møde på embedsmandsniveau.

Udgangspunktet skulle have været et forslag til en fredsaftale, som Trump-administrationen offentliggjorde i sidste uge. Det var ifølge præsidenten hans »endelige tilbud«. I udspillet vil Krim-halvøen blive formelt anerkendt som russisk, mens de områder, som Rusland har kontrollen over, vil blive »de facto anerkendt« som russiske. Derudover vil USA og Ukraine skulle love, at landet ikke vil blive optaget i NATO. Samtidig vil alle sanktioner mod Rusland siden 2014 blive ophævet.

Det er nogle meget vidtgående indrømmelser fra USAs side, der næppe vil blive mødt med begejstring af hverken Ukraine eller dets europæiske allierede. Volodymyr Zelenskyj har allerede kategorisk afvist, at Kyiv vil anerkende den russiske annektering af Krim. »Der er ikke noget at tale om. Det bryder med vores forfatning. Det er vores territorium, det ukrainske folks territorium,« sagde han på et pressemøde i går. Udspillet ser således temmelig dødfødt ud.

Trump har med sit udspil formået at give Rusland mere, end Kreml kunne have drømt om. Men det betyder ikke, at der er kommet noget den anden vej. Tværtimod har Putin endnu ikke givet én eneste indrømmelse ud over nogle vage antydninger om måske at indstille sin invasion.

Noget har han dog givet Trump, nemlig et maleri, der blev overdraget i slutningen af marts, og som nu er blevet offentliggjort. Det viser Trump, der rejser sig med en knyttet næve efter attentatforsøget sidste år. Bag ham er et blafrende amerikansk flag. Og som min kollega Andrey Kazankov har bemærket på X, så ser Trump noget slankere ud på maleriet, end han plejer. Han anslår, at der er skåret cirka 20-25 kilo af Trump. Det lyder som et godt bud.

Om Putins skamløse appel til Trumps narcissisme vil have nogen effekt, vil de kommende uger muligvis afsløre.

2. Trumps toldkaos

Det er ikke kun Trumps fredsudspil i Ukraine, der har kurs mod et politisk nederlag. Det har hans toldkrig mod Kina også. Som beskrevet i gårsdagens nyhedsbrev startede ugen med fortsatte aktiefald på de amerikanske børser, mens renterne på statsobligationer steg, og dollaren blev yderligere svækket. Hvis den kurs fortsætter, kan USA ikke blot ende i en recession, det kan på sigt hive tæppet væk under statsfinanserne, der har kørt med enorme underskud i årtier.

Nogen – formentlig finansminister Scott Bessent – må have haft en alvorlig snak med Trump, formentlig på et tidspunkt, hvor hans toldbegejstrede rådgiver Peter Navarro var ude af huset. I går kunne præsidenten i hvert fald meddele endnu en uforklarlig kovending, da han lod offentligheden vide, at toldsatserne mod Kina inden længe ville blive »reduceret kraftigt«. Kina har dog ikke givet én eneste indrømmelse. Det har alle de typiske kendetegn af endnu en The Art of the Deal.

Trump gjorde det også klart i går, at han ikke har tænkt sig at fyre nationalbankdirektør Jerome Powell, som han ellers lige havde kaldt en »kæmpe taber« til finansmarkedernes skræk og rædsel. Skal man tage Trump på ordet (og det skal man være varsom med), så er hans linje tilsyneladende at lade en kæmpe taber fortsætte med at styre USAs pengepolitik.

Den nye kurs, som Trump ikke ulejligede sig med at forklare ræsonnementet bag, blev taget godt imod af de amerikanske aktiemarkeder, der steg cirka 2,7 procent i går efter et fald af nogenlunde samme størrelse mandag.

3. Tilbage på print

Og så er der gode nyheder for alle os, der elsker printmedier. Rigtige aviser, magasiner og blade – taktile produkter, man kan have i sine hænder. Feminas chefredaktør, Anne Wittorff Rusbjerg, har i et interview til Politiken meddelt, at det var en fejl at gøre damebladet til et rent digitalt produkt for cirka et år siden.

»Den store tendens i medielandskabet er, at alt bliver mere og mere digitalt. Men samtidig ser vi nu nogle mindre tendenser, der går i den modsatte retning. Der er rigtig mange af os, der er voldsomt trætte af, at vi bruger så meget tid på vores telefoner. Bøger og magasiner er et godt analogt alternativ,« siger hun blandt andet til Politiken.

Fremover vil Femina udkomme i fysisk form én gang om måneden. Herfra ønskes der al held og lykke.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes