Fredag. Gamle mænd, Putin og Carlson, en fyret general og uopklarede kvindedrab. Her er ...

Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Godformiddag!

Det var, som om den vestlige offentlighed i løbet af 2023 langsomt mistede interessen for krigen i Ukraine. Måske var det det skuffende udfald af sommerens modoffensiv, der gjorde udfaldet? Det er trods alt mere spændende at følge med i en krig, hvor frontlinjerne bevæger sig.

En tilstand af dødvande som den, krigen har befundet sig i længe, har bare ikke helt det samme medrivende drama over sig som sejre og nederlag på slagmarken.

Den type udmattelseskrig er dog ikke mindre strategisk betydningsfuld. De fleste længerevarende krige går igennem faser som denne. Det kan også være, at det var konflikten i Gaza, der tog al opmærksomheden. Der er jo grænser for, hvor meget krig man kan rumme på en gang. Det er nok en kombination af disse forhold, der forklarer den dalende offentlige interesse for krigens gang.

Krigen i Ukraine har dog ikke mistet sin relevans. Det er stadig her, at Vesten og ikke mindst de ukrainske soldater kæmper for en orden, hvor magt ikke bare er ret, hvor man ikke uprovokeret kan angribe sine naboer og tage deres land, som man lyster. Det er her, truslen fra det revanchistiske og imperialistiske regime i Kreml skal tæmmes, hvis Putin ikke skal fristes til at kaste sig over andre udsatte lande i Europa eller andetsteds.

1. Præsidentens generalstab

I Kyiv har der længe verseret historier om en tiltagende presset præsident Volodymyr Zelenskyj, der er tynget af at bære nationens åg på sine skuldre, mens frontlinjen er frosset til, og hans vigtigste allierede, USA, ikke kan bestemme sig for, om de vil eller ikke vil støtte landets kamp for frihed og suverænitet. De fleste europæiske nationer er fortsat blandt landets loyale støtter, men også her har lande som Ungarn og Slovakiet smidt grus i maskineriet og skabt tvivl om vores dedikation.

I går fyrede Zelenskyj sin øverstbefalende general Valerij Zaluzjnyj. Det er kulminationen på flere ugers rygter om, at det var forestående. Der har været mange spekulationer om, hvorfor Zelenskyj skulle have en interesse i at skille sig af med Zaluzjnyj. Nogen har luftet tanken, at han frygter, at Zaluzjnyj kan udfordre ham politisk. Det er ikke grebet ud af det blå, generalen er ekstremt populær i Ukraine, hvor han har fået æren for, at det ukrainske militær var i stand til at modstå den russiske invasion i de indledende dage af krigen i februar 2022. Han har også været i stand til at omstille det ukrainske forsvar fra et sovjetisk relikvie til en moderne vestlig hær. Det ville ikke være første gang, at en præsident ser en politisk trussel fra sin egen general.

Den nye øverstbefalende for den ukrainske hær er Oleksandr Syrskyj. Arkivfoto: Ukrainian Presidential Press Service, Scanpix
Den nye øverstbefalende for den ukrainske hær er Oleksandr Syrskyj. Arkivfoto: Ukrainian Presidential Press Service, Scanpix

Der kan også være tale om en grundlæggende uenighed om, hvordan krigen skal udkæmpes. Zelenskyj var ikke tilfreds, da Zaluzjnyj udtalte til The Economist, at de var endt i stilstand. Alternativt kan fyringen også blot skyldes almindelig nedslidning. Det er hårdt at være den øverstbefalende i en krig. Det kræver ens konstante opmærksomhed. Søvnen er begrænset, og man risikerer fysisk, følelsesmæssig og intellektuel udmattelse, som den tidligere amerikanske general Mark Hertling pointerer på X. Nu er opgaven lagt i hænderne på Oleksandr Syrskyj, som vores egen Andrey Kazankov skrev et portræt af sidste sommer.

2. Putin og Carlson

Denne formiddag er Ruslands Vladimir Putin dog løbet med det meste opmærksomhed, efter at den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson udgav sit interview med den russiske præsident, der brugte anledningen til at præsentere lange, søvndyssende lektioner om russisk og østeuropæisk historie til den servile Carlson. Andrey Kazankov har set interviewet, så De ikke behøver høre Putin bruge 30 minutter på at udlægge sit perspektiv på 800-tallets Novgorod og Kyiv.

Tucker Carlsons to timer lange interview med Vladimir Putin blev optaget den 6. februar. Foto: Gavriil Grigorov, Sputnik / Scanpix
Tucker Carlsons to timer lange interview med Vladimir Putin blev optaget den 6. februar. Foto: Gavriil Grigorov, Sputnik / Scanpix

3. 263 dage

Ugens mulige opklaring af mordet på 23-årige Hanne With i 1990 har genopvakt den offentlige bevidsthed om en særlig periode i nyere dansk historie, hvor vi var vidne til en ekstraordinær, uhyggelig bølge af uopklarede kvindedrab. Blot to dage efter, at Hanne With blev slået ihjel i sin lejlighed på Nørrebro nytårsnat 1990, blev 22-årige Betina Christensen myrdet i samme kvarter omkring Kødbyen på Vesterbro i København, hvor With havde mødt sin potentielle morder.

Den 17-årige gymnasiepige Marcela Mieres blev dræbt  i 1989. Arkivfoto: NF, Scanpix
Den 17-årige gymnasiepige Marcela Mieres blev dræbt i 1989. Arkivfoto: NF, Scanpix

Måneden forinden var den 17-årige chilenskfødte Marcela Mieres blevet voldtaget og dræbt i Avedøre. Og senere på året under pinsekarnevalet i København blev den 18-årige Stine Geisler myrdet på brutal vis i en af de mest spektakulære, uopklarede drabssager i nyere tid. Samme sommer blev 28-årige Anette Just Olesen og 40-årige Lene Buchardt Rasmussen begge dræbt på Amager. Sidstnævnte er det eneste af disse mord, der officielt er opklaret, da Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, blev dømt for det i 2011. Ugens anholdelse af en mistænkt i With-sagen giver håb om, at også de andre drab måske en dag opklares. Berlingske har skrevet en skræmmende artikel om dette makabre kapitel på 263 dage, hvor seks kvinder mistede livet.

4. Ældre herrer

Bekymringerne om præsident Joe Bidens alder fik yderligere næring i denne uge. Søndag kom Biden under et valgkampsmøde i Las Vegas til at forveksle den franske præsident Emmanuel Macron med den for længst afdøde præsident François Mitterrand, da han skulle fortælle en anekdote om et G7-møde i 2021. Onsdag til en reception i New York kom turen så til en anden afdød europæisk leder fra sidste århundrede, da den 81-årige præsident kom til at bytte rundt på de to tidligere tyske kanslere, Angela Merkel og Helmut Kohl, da han igen skulle fortælle en anekdote fra et G7-møde i 2021. Og dagen efter var den gal igen. Her kom Biden til at omtale den egyptiske præsident Abdel Fattah El-Sisi som »præsident af Mexico«.

Foto: Kevin Lamarque, Scanpix
Foto: Kevin Lamarque, Scanpix

Hans sandsynlige republikanske modkandidat ved efterårets præsidentvalg, Donald Trump, er dog ikke meget bedre. Forleden kom han til at bytte rundt på sin nærmeste konkurrent i primærvalget, Nikki Haley, og den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Trump er 77 år gammel.

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.