Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godeftermiddag, kære læser

Indtil for ganske nylig var verdens rigeste mand, Elon Musk, ikke en, der blandede sig synderligt i politik. Hans politiske aktiviteter bestod primært i at deltage i kulturkrige mod de woke på Twitter. 

Der var en udbredt opfattelse af, at Musk var ideologisk engageret i højrefløjen, men det var først efter attentatforsøget på Donald Trump i juli sidste år, at han tonede rent flag og gav præsidentkandidaten sin fulde opbakning. Siden da har han fået tildelt en rådgivende stilling i Trumps kommende regering, og politik lader til at være Musks nye hobby.

For nylig opdagede han tilsyneladende europæisk politik. Det startede med Tyskland, hvor han i en kronik i Die Welt beskrev det højrepopulistiske AfD som det eneste parti, der kan redde landet. AfD er trods syv års tilstedeværelse i det tyske parlament fortsat stærkt tabuiseret i den tyske politiske mainstreamkultur, og reaktionerne var derefter.

Debatredaktøren på Die Welt opsagde sin stilling i protest, mens SPD-formand Lars Klingbeil beskyldte Musk for at blande sig i det tyske valg og sammenlignede hans kronik med Ruslands cyberindblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ironisk nok brugte Donald Trump præcis samme anklage, når journalister dækkede ham en smule kritisk under valgkampen sidste år.

1. Det ultimative eksempel

Siden nytår har Musk fået øje på Storbritannien, hvor de efterhånden gammelkendte, men ikke desto mindre ganske frastødende sager om primært pakistanske mænds organiserede voldtægter af tusindvis af meget unge engelske piger (ofte deciderede børn) særligt i nordengelske byer som Rotherham, Hull og Huddersfield, er blusset op igen med fornyet styrke. Sagerne, der første gang kom frem i 2012, er særligt betændte, da overgrebene i flere tilfælde fik lov at fortsætte i årevis, fordi lokale myndigheder frygtede at bidrage til racisme og etniske spændinger.

Hvis man sad i et laboratorium og skulle udtænke den perfekte sag, der kunne udstille multikulturalismens moralske korruption, det ultimative eksempel, som modstandere af muslimsk masseindvandring og politisk korrekthed vil kunne se som den endelige bekræftelse af, at de hele tiden har haft ret, så ville man nok nå frem til noget, der minder om disse modbydelige sager fra Nordengland, hvor engelske piger har måttet betale prisen for multikulturalismen med deres egne kroppe. 

At sagerne pludselig dukker op igen, skyldes til dels, at de konservatives nye leder, Kemi Badenoch, i oktober krævede en national undersøgelse, men det er især X (tidligere Twitter), der har givet sagen nyt liv. Det sociale medie har den seneste uge været nærmest oversvømmet med tweets om netop dette emne, og Elon Musk har engageret sig lidenskabeligt. I går krævede han eksempelvis, at den britiske premierminister Keir Starmer skulle fængsles, og i torsdags erklærede han sig enig i, at kong Charles burde afsætte regeringen.

2. Kaos før storm

Om to uger er Donald Trump tilbage som præsident, og overalt er der kaos før storm. Midt i det hele ligger Grønland, som Trump har kastet sin kærlighed over. »Grønland er et fantastisk sted, og dets folk kommer til at drage stor fordel af det, hvis og når det bliver en del af vores land,« skrev Donald Trump på Truth Social i går, hvor det også kom frem, at hans søn, Donald Trump Jr., var på vej til Nuuk. Samtidig har formand for den grønlandske regering Múte B. Egede aflyst sit planlagte besøg hos kong Frederik 10., der skulle være fundet sted onsdag.

Selvom det endnu er uvist, om der er en sammenhæng mellem besøget og aflysningen, og selvom juniors grønlandstur ikke er officiel, så er det en gigantisk ydmygelse af Danmark, regeringen og Kongehuset. Et hårdt slag mod Rigsfællesskabet, der virker til at befinde sig i en historisk sårbar situation.

3. Et godt tilbud

Som varslet i gårsdagens nyhedsbrev meldte den canadiske premierminister Justin Trudeau i går sin afgang. Hans tilbagetræden er på mange måder symbolsk. I sidste halvdel af 2010erne stod han som symbolet på alt det modsatte af højrepopulismen. Han hyldede indvandring og multikulturalisme og kaldte Canada for et land »uden en kerne«. Det var ifølge ham en god ting, et eksempel på, at de var befriet af nationalismens chauvinistiske lænker.

Men siden hans tiltræden er Canadas økonomi faldet bagud i forhold til USAs. Landet har været plaget af voldsom inflation siden corona, og canadierne har ikke vist sig helt så begejstrede for masseindvandring som Trudeau. For første gang i dette årtusind mener et flertal af canadiere nu, at der er for mange indvandrere i landet.

Trudeaus exit kommer samtidig med Trumps genkomst. Den liberale multikulturalisme takker af, mens den nationalistiske højrepopulisme siger goddag. Den tidligere/kommende præsident Trump har da også givet Trudeau en afskedssalut i form af et godt tilbud, der minder om det, han har givet Grønland: Bliv USAs 51. stat!

Tak for at læse med.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes