Torsdag. Iranske snigmordere i Sverige, atter kaos på Capitol Hill og lodtrækning for landsholdet. Her er ...

Dagen ifølge Søren K. Villemoes

God formiddag!

Det er en velkendt dynamik, at antisemitismen i Europa blusser op, når Israel er i krig. Denne gang virker det dog som en særlig udfordrende tid for europæiske jøder.

Næsten hver dag er der demonstrationer, hvor arrangørerne kræver ikke blot våbenhvile, men selve staten Israels opløsning som selvstændigt land. Jøder på venstrefløjen oplever i stigende grad at skulle vælge mellem deres identitet som venstreorienterede eller deres identitet som jøder. Blandt aktivister er der en tendens til at skelne skarpt mellem de gode jøder, der forsager Israel og alle dets gerninger, og de dårlige jøder, der ikke gør det, som forfatteren Keith Kahn-Harris har beskrevet.

Selv forsøgte jeg at skrive en artikel om dette emne og ville gerne tale med jøder på venstrefløjen om, hvorvidt de følte et pres, både fra deres jødiske bagland og fra deres politiske meningsfæller. Men det viste sig meget svært at få nogen til at stå frem. De fleste ville slet ikke tale med mig. Til sidst måtte jeg opgive.

Ud over dette sociale pres fra flere sider er der også en stigende, konkret trussel mod jøders fysiske sikkerhed. Der har været overfald på gaden i London mod tilfældige jøder. En mand med en kniv, der har truet ansatte i en kosher-butik i samme by. En jødisk studerende, der blev tæsket til blods af en klassekammerat i Berlin – offeret var endda et barnebarn af en af de jødiske atleter, der blev myrdet af Sorte September under OL i München 1972. Hvilken rædselsfuld symbolik. En »farlig genstand« blev fundet foran den israelske ambassade i Stockholm. Alt sammen eksempler blot fra de seneste par uger.

Ingen ved deres fulde fem kan benægte, at vi ser en genrejsning af den europæiske antisemitisme, dette uhyggelige, sejlivede monster, der nok kan gemme sig og spille død for en tid, men som tilsyneladende altid vender tilbage på udkig efter jøder, og som har plaget vores kontinent siden antikken.

1. Iranske snigmordere

I denne uge kom det frem, at Sverige mistænker den iranske revolutionsgarde for at have sendt hemmelige agenter til landet under dække af at være flygtninge. Deres mål? At dræbe jøder. De formodede agenter kom til landet under flygtningekrisen i 2015 og blev i 2021 fanget af Säpo og udvist året efter. Nu er det så kommet frem, at deres mål var at ramme jøder, omend vi ikke kender de specifikke mål, de har haft i sigte.

Soldater fra Irans Revolutionsgarde under militærøvelse i 2022. Arkivfoto: AFP / Scanpix
Soldater fra Irans Revolutionsgarde under militærøvelse i 2022. Arkivfoto: AFP / Scanpix

Man skal ikke undervurdere det iranske regimes evner, når det kommer til at likvidere mennesker i udlandet. Siden den islamiske revolution i 1979 har man fra Teheran systematisk myrdet personer, man har anset for fjender af regimet, særligt eksilerede oppositionspolitikere. Så sent som i 2017 dræbte de en sådan i Haag. Listen over iranske likvideringer i udlandet er lang og blodig. Og de senere år har de også samarbejdet med både lejemordere og narkokarteller, som Financial Times har sandsynliggjort på ganske overbevisende vis i den nye sæson af podcasten Hot Money.

2. Kaos på Capitol Hill

I den amerikanske kongres er der stadig spænding og uvished, hvad angår landets støtte til Ukraine og Israel. Republikanerne har tidligere sagt, at de kun ville sende penge til Ukraine, hvis de enorme problemer ved landets sydlige grænse blev løst.

Demokraterne spillede tidligere på ugen ud med et omfattende lovforslag, der skulle give præsidenten nye muligheder for at afvise asylansøgere ved grænsen samt sende støtte til både Israel og Ukraine. Men forslaget virkede til at være dødfødt og blev onsdag blokeret af Republikanerne i Senatet – sammen med Bernie Sanders.

Den republikanske senator fra South Carolina Lindsey Graham efter forslaget blev blokeret i Senatet. Foto: Michael Reynolds, EPA / Scanpix
Den republikanske senator fra South Carolina Lindsey Graham efter forslaget blev blokeret i Senatet. Foto: Michael Reynolds, EPA / Scanpix

Herefter fremlagde Republikanerne et selvstændigt lovforslag, der skulle sikre militær støtte til Israel. Men det var de ikke i stand til at vedtage. Republikanerne er tilsyneladende internt splittede, og der hersker nu igen kaos og forvirring på Capitol Hill.

3. Nationernes liga

Der har været stille omkring det danske herrelandshold i fodbold, efter vi i november kvalificerede os til sommerens EM-slutrunde i Tyskland. Det var en pinagtig kvalifikationsrunde, hvor danskerne spillede kronisk usikkert og endda var tæt ved at få en uafgjort på udebane mod miniputnationen San Marino.

Landstræner Kasper Hjulmand og Christian Eriksen før kampen mod San Marino. Arkivfoto: Liselotte Sabro, Scanpix
Landstræner Kasper Hjulmand og Christian Eriksen før kampen mod San Marino. Arkivfoto: Liselotte Sabro, Scanpix

Det har skabt tvivl om landstræner Kasper Hjulmands kvalifikationer, og store dele af det danske fodboldkommentariat har trods langvarig modvilje og bitre miner langsomt måttet erkende, at vores egen Joakim Jakobsen måske ikke tog helt fejl, da han efter det pinlige exit fra VM i Qatar lod sin nådesløse, men retfærdige dom falde over træneren.

I aften er der lodtrækning til Nations League – en slags avancerede venskabskampe, der skal sikre formen inden slutrunden. Danmark kan trække modstanderhold som Frankrig, Spanien, Holland og Serbien.

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.