Da Uruguays fodboldlandshold i 1924 indledte sin storhedstid ved at rejse til Paris og vinde OL-guld, udbrød en uruguayansk fodboldleder: »Gudskelov, så var Uruguay alligevel ikke en fejltagelse.«

Den fine uruguayanske forfatter Eduardo Galeano nævner replikken i sin bog Fodbold i sol og skygge (dansk udgave 1996). Og Galeano kondenserer selv landsholdstanken yderligere: »Jeg spiller, altså er jeg.«