Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I Nuuk er der her til formiddag fem graders varme, skyet og en gennemgående stemning af total overraskelse. Velkommen til dagens nyhedsbrev, der ene og alene handler om Grønland, og hvordan alt blev vendt på hovedet i nat, da stemmerne blev talt op.

1. Borgerlig sneskredssejr

To oppositionspartier har vundet valget. Ud røg de traditionelle, røde regeringspartier, Siumut og IA med den siddende regeringsleder Múte B. Egede.

Ind kom det største borgerlige parti. Valgets vinder er om ikke ukendt, så underbeskrevet af medierne i den tæt dækkede valgkamp: Det socialliberale Demokraatit (Demokraterne) fik 29,9 procent af stemmerne. Ved sidste valg fik de ni procent.

Sejren var så uventet, at den også kom bag på partileder Jens-Frederik Nielsen selv. Fordi man ikke laver meningsmålinger eller exitpolls i Grønland, har alle befundet sig i en (velsignet, synes jeg) uvished.

Partiet er borgerligt og stillede op på de nære og rigelige problemer i Grønland, ikke selvstændighed.

»Demokraatit er sådan set dem, der har været mindst oppe at køre over selvstændighed, Donald Trump og så videre, men de har kørt en konsistent valgkamp med det, der er det nære for borgerne,« siger Mikaela Engell, tidligere rigsombudsmand i Grønland, til DR.

På programmet har partiet et stærkere erhvervsliv, personlig frihed og skattelettelser, men også mere hjælp til de svage.

Og det største spørgsmål: Vil de forlade Rigsfællesskabet sammen med valgets næststørste parti, Naleraq, der fik 24,5 procent af stemmerne og absolut vil ud hurtigst muligt?

Nej.

De to vinderpartier står ekstremt langt fra hinanden.

Vælgere, der var mest bange for Trump, kunne stemme på Demokraatit. Og de, der var mest trætte af Danmark, kunne vælge Naleraq.

For få år siden tvivlede Demokraatit på selvstændighed og ønskede i stedet at udvide Grønlands autonomi inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Ved folkeafstemningen om øget selvstyre i 2008 var partiet alene om at stemme nej, senere har det – forsigtigt og med forbehold om fortsat samarbejde med Danmark efter eventuel selvstændighed – tilsluttet sig målet om selvstændighed. Men det kan ligge langt ude i tiden, som man stille og roligt bevæger sig frem igennem.

2. De skulle aldrig have grinet i Kongressen

Hovedparten af grønlænderne har stemt på partier, der ikke er til fals for Donald Trumps løfter om at gøre dem rige. Den mest sandsynlige regering dannes af langsomme, forsigtige og Trump-forbeholdne partier. 

Valget blev et stort nej til hans ønsker om at overtage Grønland, så Mette Frederiksen og øvrige danske politikere må være lettede, selvom ingen af dem er ude at sige det. Nu venter de på at se den nye grønlandske regering.

Alligevel bør statsminister Mette Frederiksen være bekymret, skriver Berlingske, for Jens-Frederik Nielsen lover at sætte økonomien og udviklingen af det grønlandske erhvervsliv først. 

Det betyder nye, store investeringer i noget andet end fiskeriet, som Grønland er alt for afhængig af. Og netop her kunne Donald Trumps planer om massive investeringer i undergrunden passe ind. Derfor gælder det for Danmark i samarbejde med europæiske lande om at komme først med pengene, og de skal matche USAs tilbud. Ellers kunne en ny regering i Grønland meget vel blive fristet.

3. Hverdagen vandt

Naleraq har ikke noget imod at blive omfavnet af Donald Trump. Partiet har fået næsten hver fjerde stemme og har markeret sig på en hurtig løsrivelse fra Danmark.

Partiet har radikaliseret den grønlandske debat ved at tale om hvid undertrykkelse, ødelæggende kulturimperialisme, tyveri af naturressourcer, marginalisering, udnyttelse, systemisk vold og racisme.

Naleraq (varde) blev først dannet i 2014 og er, som Martin Krasnik skrev i en kommentar, »et af verdens tydeligste eksempler på den særegne venstrefløjsnationalisme, der kommer af identitetspolitikken. Fortidens overgreb definerer diskussionen om nutiden«.

Denne forståelse af forholdet til Danmark satte sig så voldsomt på den politiske debat, at stort set alle grønlandske partier måtte tilslutte sig ønsket om selvstændighed, selvom de fleste udmærket ved, at det bliver meget vanskeligt.

Imens Grønland op til valget har lagt pres på Danmark for at opnå større selvstændighed, har Trump truet med at punktere alt håb om selvbestemmelse med krav om indlemmelse i USA.

»Det har givet selvstændighedsspørgsmålet en urgency, som har presset alle andre politiske diskussioner,« siger Ulrik Pram Gad, grønlandsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. »For de grønlandske politikere har det været noget af en kamp at få lov til at tale om bread and butter politics.«

Men alligevel. I et virvar af store sager – spiralsagen, forskelsbehandling, forældreegnethedsundersøgelser, Trumps gentagne krav på Grønland, DRs dokumentar og en grinende kongres – insisterede grønlænderne på at tale om deres egne påtrængende problemer. 

Det undrede verdenspressen, at hverken Trump eller spørgsmålet om selvstændighed blev nævnt med et ord under den sidste store valgdebat i Nuuk, hvorimod protester mod en ny fiskerilov fyldte. Med Demokraatit som vinder ser det ud til, at den pragmatiske hverdag vandt.

Det var alt herfra, men historien er langtfra slut

Venlig hilsen

Pernille Stensgaard