Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser,

Nærmest mirakuløst har Donald Trump i de forgangne 24 timer ikke sagt eller gjort noget, der skriger på omtale, så jeg kan love et – næsten – Trump-fri nyhedsbrev denne onsdag.

Vi begynder et helt andet sted, end vi plejer, nemlig med:

1. Congos plager

En ukendt sygdom breder sig i en region i den nordvestlige del af Den Demokratiske Republik Congo og får nu verdenssundhedsorganisationen, WHO, til at advare mod »en betydelig trussel mod sundhedstilstanden« i landet. Mindst 431 tilfælde er rapporteret siden januar, indtil videre er 53 døde. Symptomerne er feber, opkast af blod, næseblødning, diarré, muskelsmerter, hovedpine og træthed.

Sygdommens oprindelse er sporet til landsbyen Boloko, hvor tre drenge under fem år døde, efter at de angiveligt havde spist en død flagermus. Efter deres død er yderligere fire børn i samme landsby afgået ved døden, som normalt indtræffer inden for 48 timer efter sygdommens udbrud.

Prøver fra i alt 18 sygdomsramte er blevet analyseret i Congos hovedstad, Kinshasa, og alle testede negativ for kendte sygdomme med lignende symptomer, såsom ebola og marburg, meddeler WHO.

Foreløbig er menneskeskabte plager dog en langt større dræber i DR Congo. Det gælder ikke mindst borgerkrigen i det østlige Congo, hvor oprørsgruppen M23, der støttes af nabolandet Rwanda, har erobret et stort territorium siden årsskiftet. Flere end 7.000 personer er dræbt i år som følge af kamphandlingerne, der blandt andet gælder kontrollen med det østlige Congos rige forekomster af sjældne mineraler.

2. Mineralaftale

Netop sjældne mineraler og andre råstoffer er også omdrejningspunktet for en længerevarende verbal strid mellem Trump-administrationen (undskyld, der sneg den sig alligevel ind) og Ukraines regering. USA har krævet rettigheder til at udvinde sjældne mineraler i Ukraine for op mod 500 milliarder dollar som modydelse for den militære og økonomiske hjælp, amerikanerne har leveret og vil levere til ukrainerne. Det har Ukraines præsident Zelenskyj afvist, blandt andet med den begrundelse, at han »ikke vil underskrive en aftale, som ti generationer af ukrainere kommer til at betale for«. Det kan man læse mere om i Andrey Kazankovs artikel her.

Nu forlyder det imidlertid ifølge Financial Times, at parterne er blevet enige om en rammeaftale om fælles udnyttelse af Ukraines mineralressourcer, olie og gas, og at USA har opgivet kravet om et potentielt udbytte på 500 milliarder dollar. Ifølge aftalens ordlyd, som den britiske avis har set, skal Ukraine indbetale 50 procent af de fremtidige indtægter fra mineralressourcerne til en fond, der så skal geninvestere pengene i projekter i Ukraine. Det fremgår ikke, hvor stor en andel USA får af denne fond. Aftalen siger tilsyneladende intet om, at USA garanterer at stå for Ukraines sikkerhed, hvad der ellers var et ønske fra ukrainsk side.

Ifølge præsident Trump ventes Zelenskyj at underskrive aftalen under et besøg i Washington fredag.

3. Merz rykker hurtigt

Den formentlig kommende tyske forbundskansler Friedrich Merz har travlt, allerede inden han har sat sig til rette i Kanzleramt. Han og den endnu siddende tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, forhandlede i går om en kæmpemæssig pakke til investering i det tyske forsvar. De tyske medier taler om en pakke til 200 milliarder euro, men Merz ville »hverken bekræfte eller afvise« denne sum.

En så stor investering vil normalt ikke kunne lade sig gøre, som følge af den tyske forfatnings gældsbremse, undtagen i nødstilfælde. Så Merz og hans eventuelle forligspartnere har to muligheder: 1) at afskaffe gældsbremsen, hvilket kræver to tredjedeles flertal i Forbundsdagen (det har Merz afvist). Eller 2) at vedtage forsvarspakken som en nødlov, ligesom Scholz' regering gjorde, da man vedtog ekstraordinære investeringer i forsvaret for 100 milliarder euro umiddelbart efter den russiske invasion af Ukraine i 2022.

4. Dan Jørgensen vil sikre billigere energi

Den danske EU-kommissær, Dan Jørgensen, vil senere i dag præsentere Kommissionens nye energiplan, The Affordable Energy Action Plan, der, som navnet antyder, skal sikre billigere energi til europæiske forbrugere og virksomheder – også med det formål at forbedre den europæiske konkurrenceevne.

Som det er nu, betaler europæerne to til tre gange så høje energipriser som amerikanerne, og det forhold skal ændres, varsler Dan Jørgensen i et interview med Børsen. 

De europæiske energipriser skal sættes »mærkbart og markant ned«, og det skal især ske ved at accelerere den grønne omstilling, siger kommissæren. »Hvis vi ikke får priserne ned og gør os mere uafhængige af at importere energi andre steder fra, er vi truede som samfund,« hedder det ligefrem.

For at få søsat flere grønne projekter vil Dan Jørgensen sætte den tid, der nu går med at få et projekt godkendt, markant ned. I dag tager det ifølge kommissæren i gennemsnit mellem fem og syv år, og »det skal vi gøre ekstremt meget bedre«, siger han. Det skal blandt andet ske ved at lempe de regler, der i dag findes for at beskytte miljø og natur.

En anden del af Kommissionens plan handler om, at EU-landene fremover skal sende langt mere energi på tværs af landegrænserne. Og så skal Europa udbygge sit net af kabler for i alt 4.000 milliarder kroner alene i dette årti – pengene skal »i altovervejende grad« komme fra private investorer, siger kommissæren.

Det var alt for i dag. Det blev lidt præget af økonomi, men det er jo pengene, der styrer verden, ikke?

På forhåbningsfuld gensyn i morgen.

Venlig hilsen
Ole Nyeng