Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Folks hang til at trække egne moralske normer og værdier ned over deres medbeboere på planeten kender ingen grænser og forårsager ofte lige så stærke og forvrængede modreaktioner. Således er wokeismens uudholdelige holdningsformynderi i fuld gang med at blive afløst af antiwokeismens skingrende vanvid.

Om det handler dagens første betragtninger, der begynder på Amager.

1. Kulturkamp på Amager

Her fortsætter aktivistgruppen »Amager mod slagtere« sine demonstrationer og andre aktioner mod slagterbutikker, pølsevogne og supermarkedernes afdelinger med kødvarer med det formål at tvinge folk til at lade være at spise kød. Aktivisterne møder op foran slagterbutikker med skilte med budskaber som »luk dødsbutikken« og tilråb til kunder som »I er mordere«.

»Vi er de første, der siger, at folk er dårlige mennesker, hvis de spiser kød, og at de skulle skamme sig,« siger en talsmand for gruppen, Stefan Leander, til Politiken.

Aktivisternes erklærede formål er, med Leanders ord, at »alle slagterne på Amager lukker«. Butikken Slagterens Smørrebrød og Delikatesse er seks gange siden sidste sommer blevet overmalet med slagord som »mordere« og »kød er mord«. Det er en slagter, der ellers satser på at sælge økologisk kød og kød fra frilandsdyr.

Men amagerkanerne er ikke umiddelbart indstillet på at opgive en praksis, som menneskeheden har dyrket i tusindvis af år – at opdrætte, slagte og spise dyr. De er i stort tal begyndt at møde op for at forsvare deres lokale slagterbutik, når aktivisterne har meldt deres ankomst – måske også tilskyndet af, at slagterne serverer grillstegte pølser, frikadeller og flæskesvær til de fremmødte.

Kulturkampen fortsætter, og jeg vil personligt håbe, at de få tilbageværende slagterbutikker, der findes i hovedstadsområdet, vil overleve. Og at det ikke går som på Nørrebro i København, et kvarter med 80.000 indbyggere, hvor der nu kun er én slagter tilbage, der ikke er halal.

2. Diversitet og idioti

Vi skal videre til Østerbro i København, hvor den amerikanske ambassade holder til. Her har man fået ordrer fra Washington om at sikre sig, at »samarbejdspartnere« i udlandet også indordner sig under Trump-administrationens korstog mod tiltag, der tilgodeser DEI (diversity, inclusion and equity) – altså diversitet, inklusion og ligestilling.

Den amerikanske ambassades måde at gribe det an på har nok været lidt kluntet. Her har man nemlig – ifølge TV 2 – henvendt sig til Københavns Kommune med krav om, at kommunen erklærer at ville afstå fra at fremme diversitet, inklusion og ligestilling, hvis den fremover vil modtage betaling for parkeringslicenser til ambassadens bilpark.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) kalder ambassadens krav »helt vanvittigt«, men det er ikke et krav, der får hende til at sove dårligt om natten. »Det er helt op til ambassaden, om de ønsker at betale fuld pris for parkering eller vil have en rabat ved at købe en erhvervslicens,« siger hun til TV 2.

Efterfølgende har ambassaden trukket sit krav tilbage. Ambassaden har dog pligt til at inkludere kravet i alle nye kontrakter, hedder det i en mail, som TV 2 har set, men kan gøre en undtagelse, hvis der er tale om en »kritisk ydelse«. Og det er en parkeringslicens åbenbart.

3. Hvad har Putin på Trump?

Forlydenderne om, at Putin er i besiddelse af optagelser, der skulle vise Donald Trump modtage et såkaldt »golden shower« af to prostituerede på Moskvas Ritz-Carlton Hotel, er aldrig blevet bevist, endsige sandsynliggjort. Men hvad er det så, Putin har på Trump? Hvorfor er den blodige russiske diktator den eneste person i verden, der helt åbenlyst kan trodse Trump og slippe godt fra det?

Spørgsmålet rejser sig igen efter mandagens to timer lange telefonsamtale mellem de to præsidenter. »Tonen og ånden i samtalen var fremragende,« skrev Trump bagefter på sin sociale medieplatform Truth Social. Og det på trods af, at Putin under samtalen klart afviste Trumps krav om en våbenhvile i Ukraine-krigen og heller ikke kom med andre indrømmelser.

Eneste lille nyhed var Putins forslag om, at Ukraine og Rusland skal forhandle om indholdet af et såkaldt memorandum, der skal fastlægge rammerne for »en mulig fredsaftale«. I sidste uges forhandlinger, hvis man kan kalde dem det, i Istanbul fastslog den russiske delegation af lavererangerende embedsmænd, at Ruslands krav på fire ukrainske provinser, som det russiske militær end ikke har indtaget fuldt ud, er intakt, og at Rusland i øvrigt er villig til at »føre krig for evigt«, som den russiske chefforhandler, Vladimir Medinskij, udtrykte det.

Men Trump afviste sine europæiske allieredes krav om skærpede sanktioner mod Rusland og lod forstå, at USA nu vil trække sig ud af konflikten og overlade mæglerrollen til Vatikanet. »Trump synes at se en normalisering af forholdet mellem Rusland og USA som et mål i sig selv. Alt andet er underordnet det mål,« som Andrew Weiss, vicepræsidenten for tænketanken Carnegie Endowment for International Peace, udtrykker det til Financial Times.

4. Digital spærretid

Næsten halvdelen af unge briter, helt præcist 46 procent, ville hellere leve i en verden, hvor internettet ikke eksisterede, fremgår det af en undersøgelse foretaget af British Standards Institution blandt 1.293 16-21 årige briter, skriver The Guardian.

Undersøgelsen viser også, at næsten 70 procent af de spurgte »har det dårligt med sig selv«, når de har brugt tid på de sociale medier. En fjerdedel svarer, at de hver dag tilbringer mindst fire timer på nettet. Halvdelen støtter indførelse af en »digital spærretid«, hvor deres adgang til sociale medieplatforme automatisk stopper efter klokken 22.

Den britiske teknologiminister Peter Kyle siger, at regeringen for øjeblikket overvejer indførelse af en digital spærretid for visse platforme, såsom TikTok og Instagram.

And on that happy note vil jeg ønske Dem en fortsat god tirsdag. På forhåbentligt gensyn i morgen,

Ole Nyeng