Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære pennevenner

Jeg må hellere indlede dagens nyhedsbrev med en lille berigtigelse. I går fik jeg skrevet, at jeg håbede, at McDonald's normalt håndterer mine pomfritter bedre, end Trump gjorde under sit besøg på fastfoodrestauranten forleden.

Men nu har jeg så set hele optagelsen af Trumps McDonald's-sceance, og det viser sig, at Trump faktisk er den fødte medarbejder: lærenem, grundig og utroligt imødekommende over for de (indrømmet: ualmindeligt venligtsindede) kunder, der »tilfældigvis« kommer forbi.

»Hvilken smuk kvinde,« siger han eksempelvis til en lidt genert kvinde, der ruller op til drive in-lugen i sin bil. »Du ligner et perfekt udseende menneske.«

I virkeligheden er Trump måske bedre til at arbejde på McDonald's end til at være præsident. Han ser også gladere ud.

Velkommen til dagens nyhedsbrev.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Muskokratiet

Vi bliver i USA, hvor flere og flere medier er begyndt at interessere sig for, hvad den noget excentriske Tesla-rigmand Elon Musk mon håber at opnå med de enorme donationer, han lige nu lader flyde i Donald Trumps retning. Musk har indtil videre brugt mindst 75 millioner dollar på at støtte Trump, og han uddeler hver dag én million dollar mere til en tilfældig svingstatsvælger, som skriver under på en erklæring om, at de støtter de to første tilføjelser til den amerikanske forfatning. En kreativ model, som ifølge flere juraeksperter er på kanten af bestikkelse.

Foto: Rachel Wisniewski, Scanpix
Foto: Rachel Wisniewski, Scanpix

Som tak har Trump tilsyneladende lovet Musk en central rolle i regeringen, hvor han som en slags »Secretary of Cost Cutting« (med Trumps egne ord) skal hjælpe med at effektivisere den offentlige sektor. Hvilket jo egentlig kunne være meget smart, når nu USA har så svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. Hos The Atlantic frygter man dog, at det vil være som »virkeliggørelsen af en Ayn Rand-roman«, hende den liberalistiske forfatter, som Saxo Bank fik udgivet herhjemme for nogle år siden.

I virkeligheden er Musk dog nok mest interesseret i at kratte flere penge til sig selv. Hans to selskaber SpaceX og Tesla har allerede offentlige kontrakter for 15 milliarder dollar, og med Trump i Det Hvide Hus kan det beløb stige voldsomt.

Men så får vi måske også snart allesammen muligheden for at bo på Mars. Eller måske bare sende Musk derop på statens regning.

2. Jacob Marks »køgeord«

Det er ikke meget mere end en måned siden, at SFeren Jacob Mark udgav en samtalebog med Liberal Alliances Alex Vanopslagh, hvor de ifølge forlaget »finder hinanden i opsigtsvækkende fælles svar på, hvordan fremtidens samfund bør indrettes«.

Men nu er det slut. Jacob Mark trækker sig fra politik den 1. december. Hvad den respekterede politiker så skal, vil han ikke sige endnu. Men han understreger selv, at han tidligere har været både biografoperatør i Køge Bio og solgt wienerbrød i Hammershus Bageri i Herfølge, før han blev politiker som 18-årig.

Arkivfoto: Bo Amstrup, Scanpix
Arkivfoto: Bo Amstrup, Scanpix Bo Amstrup

Til TV 2 forklarer han, at »det har været helt vildt spændende og enormt meningsfuldt og nogle gange også rigtig hårdt« at være politiker gennem 15 år.

»Og mest af alt har det bare været helt vildt for at bruge sådan et 'køgeord',« siger han.

Dermed lærte vi også lidt om, hvor helt vildt man går og snakker i Køge, hvor Mark kommer fra.

3. En digital løsning

I går kom statsrevisorerne med et ordentligt rap over nallerne til Fødevareministeriet. Kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning har nemlig være både »mangelfuld og utilstrækkelig«, og det er noget rigtig skidt for vores havmiljø, som allerede lider.

Kritikken rammer ifølge Radikales Zenia Stampe som lidt af en »vejsidebombe« i forhandlingerne om, hvordan den såkaldt grønne trepart skal føres ud i livet. For kan politikerne overhovedet stole på de tal, der ligger på forhandlingsbordet?

Statsrevisorerne holder pressemøde om 'Tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning' mandag den 21. oktober 2024. Foto: Emil Helms, Scanpix
Statsrevisorerne holder pressemøde om 'Tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning' mandag den 21. oktober 2024. Foto: Emil Helms, Scanpix

Også den relativt nye trepartsminister Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet kalder det hos DR for »dybt, dybt, dybt alvorligt«. Men han har heldigvis allerede løsningen klar:

»Vi bygger et nyt, digitalt system, hvor vi får mere gennemsigtighed i, hvad der foregår, og dermed også en bedre kontrol,« siger han til DR.

Som den vakse læser vil erindre, var det selvsamme Bruus, der som skatteminister for ganske nylig havde ansvaret for udrulningen af det nye digitale system til opkrævning af boligskatter.

Så det kan ikke gå galt.

Apropos digitalisering så skal jeg i morgen ud at kigge på Danmarks nye supercomputer. Derfor overtager Leny Malacinski igen nyhedsbrevet for en kort bemærkning.

Venlig hilsen
Nikolaj Arve