Dagen ifølge Nikolaj Arve

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Her til morgen har et dansk parti foreslået, at kun etniske danskere fremover skal kunne stemme til folketingsvalg.

»Det er ligegyldigt, hvor meget andre har integreret sig heroppe. De er ikke en del af det danske folk, de er en del af et andet folk,« siger partiets formand, som derfor nu vil indføre et »danskerregister«.

Ej, vel? Det lyder alligevel for sindssygt til at være sandt. Og det er det heldigvis også. I Danmark.

Men ikke i Grønland. Bytter man ordet »andre« ud med »danskere«, det »danske« folk ud med det »grønlandske« og det »andet« folk ud med det »danske«, så har man nemlig et ægte citat af partiet Naleraqs formand, Pele Broberg, som vil indføre et »inuitregister« over, hvem der må stemme om selvstændighed.

Og hans nye partifælle Aki-Matilda Høegh-Dam er helt enig, siger hun til TV 2: »Derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvem der har inuit-baggrund. Det er i første omgang dem, der hører til det grønlandske folk.«

Hvad er det nu, man kalder den slags? Racisme?

Velkommen til onsdagens nyhedsbrev.

1. Kuno Fenckers amerikanske drøm

Vi bliver i første omgang i Grønland, hvor Kuno Fencker (ham politikeren, der gik imod partilinjen og rejste til USA for at markere Trumps indsættelse) nu endelig har besluttet sig for at følge sin forlovede, Aki-Matilda Høegh-Dam, fra sit gamle parti Siumut til Naleraq.

Det fortalte han i DRs Deadline i går. Siumut har »vaklet« for meget, forklarede Fencker, som vil have forhandlingerne med Danmark om selvstændighed i gang hurtigst muligt.

Og hvis det ikke ender med et tilfredsstillende resultat (ifølge Berlingske mener kun 27 procent af danskerne eksempelvis, at Danmark har en pligt til fortsat at understøtte Grønland økonomisk efter en eventuel selvstændighed)? Ja: »Så bliver vi nødt til at gå til nogle alternative forhandlingsmuligheder,« sagde Fencker og pegede på USAs såkaldte free association-aftaler med Mikronesien og Marshall Islands.

»Marshall Islands har jo haft en +20-årig aftale, hvor de får cirka to milliarder US dollars i tilskud, hvor USA har adgang til de der øer. Og det er måske en bedre afkoloniseringsproces,« sagde Fencker.

Det fik mig til at tænke på en glimrende artikel, som Politiken bragte for nylig. Her kunne man læse, at der ud over de dejlige dollar også fulgte »miljøkriser, social uro og fattigdom« i kølvandet på disse aftaler med USA, hvilket »har fået nogle lokale til at vende sig imod 'kolonimagten' USA«.

Det var også på Marshall Islands, at USA mellem 1946 og 1958 lavede i alt 67 prøvesprængninger med atombomber. Efterfølgende forsøgte man at indkapsle affaldet i en enorm cementkuppel, men nu er den ifølge Politiken »begyndt at lække radioaktivt materiale, mens saltvand fra de stigende verdenshave truer med at æde sig ind i cementen«.

Men altså – hvis bare man kan slippe for Danmark, så kan man selvfølgelig leve med meget.

2. Altman vs. Musk

De seneste dage har Emmanuel Macron været vært for et stort AI-topmøde i Paris, som endte med en lidt løs aftale om »inkluderende og bæredygtig kunstig intelligens for mennesker og planeten«. Både Storbritannien og USA undlod dog – i modsætning til Kina, Indien og de fleste europæiske lande – at underskrive aftalen.

Førstnævnte fordi aftalen ikke gav nok »praktisk klarhed om den globale styring« af teknologien. Sidstnævnte fordi USA »hverken kan eller vil« acceptere, at udenlandske regeringer »strammer grebet om amerikanske techvirksomheder«, som J.D. Vance sagde i en tale på topmødet.

Så det betyder vel, at OpenAIs Sam Altman og Trump-hviskeren Elon Musk (som har sit eget konkurrerende AI-selskab xAI) i den nærmeste fremtid får helt frie hænder til at udkæmpe deres betændte krig, som mere og mere minder om den der groteske nabokonflikt mellem minigolfentusiasten og smykkeformgiveren i TV 2-dokumentaren Naboen fra helvede.

Senest har Musk forsøgt at overtage kontrollen i OpenAI, som han oprindeligt var med til at stifte. Han har også sagsøgt virksomheden flere gange og kaldt Altman en »svindler«. I et interview med Bloomberg på topmødet i Paris svarede Altman igen, da han blev spurgt, om Musks handlinger sker på baggrund af usikkerhed.

»Sandsynligvis har hele hans liv været fra en position af usikkerhed. Jeg føler med fyren,« sagde Altman med påtaget empati. »Jeg tror ikke, han er en glad person.«

Betryggende er konflikten vel ikke, men der er alligevel noget lidt rart i at se de menneskelige brister i fuldt flor en sidste gang, før maskinerne overtager verdensherredømmet.

3. Trumps »tiny schwantz«

Vi slutter i USA, hvor man som altid kunne fokusere på mangt og meget af det, som Donald Trump går rundt og finder på hver dag. For eksempel at han hele tiden joker med at stille op til et tredje og forfatningsstridigt præsidentvalg. Hvilket selvfølgelig er sjovt, indtil han gentager joken liiidt for ofte (lidt ligesom det med at gøre Canada eller Grønland til den 51. stat).

Men i dag skal det handle om noget helt andet: Trump har nemlig underskrevet et dekret, som skal sætte en stopper for de der papsugerør, vi har fået i stedet for de gode gamle af plastic.

»Vi går tilbage til plasticsugerør,« sagde han under en mindre seance i Det Ovale Værelse, hvor han også afslørede sig selv som storforbruger af sugerør.

»Disse ting (papsugerør, red.) virker ikke. Jeg har brugt dem mange gange, og nogle gange går de i stykker. De eksploderer. Hvis noget er varmt, holder de ikke ret længe, ​​et spørgsmål om minutter, nogle gange sekunder. Det er en latterlig situation.«

Jeg skrev selv for nogle år siden en slags nekrolog over plasticsugerøret, og jeg kan forestille mig, at dekretet er populært, selvom det måske ikke er blandt de mest oplagte ansvarsområder for en præsident.

Men det vigtigste spørgsmål er vel: Drikker Trump virkelig varme drikke med sugerør?!

Det minder mig om en scene fra komediefilmen Crazy, Stupid, Love, hvor Ryan Gosling på et tidspunkt bliver så irriteret på Steve Carell, som slubrer en drink i sig gennem et sugerør, at han udbryder:

»Tag det sugerør ud af din mund, please! (...) Det ser ud, som om du sutter på en tiny schwantz. Er det det budskab, du vil sende til alle?«

Hvis man nu var Trump, kunne man sikkert bruge den slags til at mobbe en politisk modstander ...

Go' onsdag!

Venlig hilsen
Nikolaj Arve