Tirsdag. Priser på grise, forsamlingshuskrise og Kombardo-komplekser. Her er …

Dagen ifølge Morten Beiter

God formiddag, kære læser

I Avisen.dk kunne man i går læse følgende overskrift: »Martin Braithwaite og Espanyol skal spille playoff om oprykning til La Liga. Leganes er rykket op.« Er det noget, jeg har en mening om? Ikke den fjerneste. Jeg genkender stort set kun verberne og tegnene. Har De det på bare lidt samme måde, så kan De se frem til dagens moralsk styrkende citat fra den italienske forfatter og semiotiker Umberto Eco – det er ugens optakt til det kommende boldstævne i Tyskland.

Men først vil jeg gerne takke for de tilbagemeldinger, jeg har fået på nyhedsbrevet i går. Mest tankevækkende var en mail fra Tarm-området, hvor en mand tænkte, at jeg da mindst måtte være fra København, når jeg kunne skrive sådan om ulve. »Kære københavner med K. Du, der har en altankasse med persille, har det utroligt svært med at forstå, hvordan naturarealer, store arealer skal kunne indhegnes … Os 'dumme jyder' ønsker ikke at bo i store indhegninger,« skriver han.
Nu har jeg det som min medvestjyde, mailskriveren fra Tarm, fint hjemme i Jylland, og jeg er da både blevet kaldt for en »tranlampe« og blevet spurgt, om jeg vil betale med »træpenge« under besøg i hovedstaden, som jeg i øvrigt synes er upraktisk placeret.
Det er altid interessant at se, hvordan fordommene har det med at klæbe sig til geografi og køn. Er man fra Jylland, er man nærmest pr. definition imod ulven, eller tager den i hvert fald ikke i forsvar. Er man mand, skal man helst gå op i fodbold, ellers gør man livet træls for sig selv. Og helt løgn er det jo ikke. Jeg har flere gange på vandreture i Italien oplevet, hvordan mine danske mandlige vandrekammerater lynhurtigt etablerer kontakt med de lokale alfaer bare ved at hoste op med nogle navne på fodboldspillere, hvorefter alle slår op i et stort forbrødrende grin. De er meget bedre til det end jeg selv, som dog taler sproget flydende, men ikke kender koden.
Og nu til dagens udvalg.

1. Flæskesvært

Den hårdt pressede slagterigigant Danish Crown meddelte i går, at topchefen, Jais Valeur, stopper, så snart der er fundet en afløser, skriver LandbrugsAvisen. Det sker midt i en tid, hvor den landmandsejede virksomhed, som er den største producent af svinekød i Europa, er under pres, fordi stadig flere danske svinebønder sender deres dyr til opfedning og slagtning uden for Danmarks grænser, hvor priserne er bedre. Der er simpelthen ikke danske svin nok tilbage til den danske koncern til at holde dampen oppe som før.

Af samme grund lukker Danish Crown til september sit slagteri i Ringsted med 1.200 arbejdspladser, hvoraf nogle hundrede flyttes til Jylland. For blot et år siden lukkede koncernen sit slagteri i Sæby, og derudover blev flere hundrede funktionærer fyret. Nu kom turen så til koncernchefen selv.

Arkivfoto: Bo Amstrup, Scanpix

Hvad afløseren skal kunne, som den afgående ikke var i stand til, er endnu uklart, men fundamentet under dansk landbrug, som vi kender det, synes at vakle i disse år, ikke mindst med udsigten til skærpede krav til CO₂- og kvælstofudledninger, som har taget livet af de danske fjorde.

Det danske landbrug skal jo nok overleve, men det bliver formentlig og forhåbentlig på andre vilkår end tidligere, for hverken naturen eller klimaet kan holde til det længere, det er efterhånden klart for enhver. Måske vil der en dag kun være halvdelen af de nuværende 30 millioner svin, som hvert år fødes i landet. Ville landet gå rabundus af den grund? Næppe.

2. Suppe, steg og krise

De nordjyske forsamlingshuse har det svært, skriver Nordjyske Stiftstidende, som tager temperaturen på de gamle mødesteder. »Corona-perioden var hård ved mange, og der er blevet spist af det, man havde på kistebunden. Og så er der også flere, som er begyndt at fejre deres mærkedage på en anden måde,« siger Mads Klitgaard, som driver forsamlingshuset i Rakkeby, til avisen.

Stadig flere foretrækker at holde deres fester i feriecentre, i kæmpesommerhuse eller bare i et telt hjemme i haven. Forleden blev et nordjysk forsamlingshus reddet lige inden en tvangsauktion, mens et andet har stået til salg i mere end et år. Andre steder er de gamle forsamlingshuse blevet moderniseret og har det glimrende, fordi de lever op til tidens krav. Men generelt set er det et vigtigt stykke danmarkshistorie, som risikerer at forsvinde.

Svallerup forsamlingshus under Tour de France i Danmark i 2022. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

»Der er mere end 1.000 forsamlingshuse i Danmark, og en hel del af dem blev opført i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og det er der en særlig grund til: Højre-regenten Estrup styrede landet i nærmest diktatorisk stil i perioden, og det fik Venstre-bønderne til at skumle. Og da Estrup i 1885 ligefrem forbød folk at bruge de offentlige skoler som steder, hvor man kunne samles, så tog byggeriet af forsamlingshusene for alvor fart,« skriver journalist Thomas Nielsen i Nordjyske.

Jeg deltager selv i fællesspisninger og arrangementer i et forsamlingshus langt ude på landet. En særlig oplevelse er det en vinteraften at ankomme til det eneste lys i mørket.

3. Velhavende tåber

I Jyllands-Posten tager den unge forfatter Rasmus Theisen, som kommer fra Mols, bladet fra munden i forhold til den store by, der ligger inde i bunden af bugten, og som han selv er flyttet til, omend midlertidigt.

»Fuck, jeg hader Aarhus nogle gange. Altså så meget. Mit selvbillede kan heller ikke klare … Jeg kan ikke indrømme … Jeg kan ikke sige, at jeg bor her, fordi mit selvbillede ikke kan holde det ud,« siger han til Jamilla Sophie Alvi. Det er særligt byudviklingen, det er galt med, forstår man. »Aarhus Ø – de velhavende tåbers rige.« Selvfedmen. »De gamle bygninger, der rives ned og erstattes af cement og glas.«

Dernæst læser Theisen op af en tekst, hvor han angriber borgmester Jacob Bundsgaard, som han mener hader sin egen by. »Hvorfor smadrer han ellers byen? I lader jer narre for nemt. Byrådet hader Aarhus. Se, hvad der sker omkring jer. De lytter ikke til aarhusianerne. Nu vil de foretage endnu en havneudvidelse og dumper slammet i Hjelm Dyb ved Djurslands kyst. Det stopper aldrig. Altid et nyt byggeprojekt. Altid en nyuddannet arkitekt. Jacob Bundsgaard lytter ikke til jer. I er for nemme, for han hader jer og jeres by.«

Man forstår ham. Den by flyder hele tiden over med sig selv. Bare man skal en tur med hurtigfærgen, skal man udsættes for hele Kombardo-selvforståelsen med banjo og sang. Det er en pine.

Byggeri i Aarhus Ø i 2019. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

Og med det til dagens Eco:

»Kappestrid forædler racen, og alle disse lege fører heldigvis til, at de bedste dør, så verden kan gå sin gang i ro og mag med en menneskehed, der består af normale og gennemsnitligt udviklede individer. På en måde ville jeg være tilbøjelig til at give futuristerne ret i, at krig er den bedste hygiejne for verden – dog med en lille rettelse: det ville den være, hvis man kun tillod frivillige at deltage i den. Desværre inddrager den også dem, der ikke ønsker det, og derfor er krig moralsk set sportsforestillingerne underlegen.« (Kilde: Essaysamlingen Middelalderens genkomst og andre essays, udvalgt af Lene Waage Petersen og oversat af Thomas Harder).

Er der nogen, der har noget at tilføje? Så send mig en mail på mobr@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Morten Beiter

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

mobr
(f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.